NYHED - Brachetto Spumante, Beni di Batasiolo
En mousserende vin fremstillet på den blå drue Brachetto. Resultatet er en frisk og sødlig vin med fin frugtkarakter og diskret sødme. |
|
Området og producenten |
|
Brachetto druerne høstes fra marker spredt ud over Piemontes billedskønne bakkede landskab. Fastlandsklimaet i Piemonte tempereres af luftstrømme, som kommer ind gennem Tanaro-dalen og bringer lidt køligere sommertemperaturer og efterårståge, der giver druerne en langsom modning. |
|
Vinen
|
|
Denne vin er fremstillet på Brachetto druer. Stilen i vinen er lidt som at forestille sig en rød udgave af den mere kendte Asti Spumante, dog med langt mere vinøst præg. Druerne er høstet med god modenhed i både sukker og syre, inden presning og vinifikation. Gæringen af vinen er stoppet, så den færdige vin indeholder en anelse restsødme, fra druerne og så alkoholen holdes nede på 6,5 %. Vinen er fremstillet efter charmat metoden, hvor den sidste gæring laves i en lukket ståltank. Dette giver fine elegante bobler. |
|
I glasset |
|
|
Brachetto Spumante er funklende rød i glasset med frisk duft af sommerens røde bær; jordbær og hindbær i særdeleshed. I munden opleves vinen ”levende” med en frisk mousse og igen god rød frugtkarakter. Vinen har sødme, men balanceres flot af en sund frugtsyre. Som velkomst er dette et utraditionelt, men fremragende valg. Kan også fint sammensættes med desserter med frisk frugt. Serveringstemperatur 8–10°C. |
|
|
Publiceret 9/11-2009 |

