ghfdghfgdh

2005 Castellani, Poggio al Casone, Chianti Superiore

Årgang 2005:


Området og producenten

PierGiorgio Castellani Jr. er i dag ansvarlig for vinene fra Castellani. Han er uddannet fra universitetet i Pisa og er den seneste i familierækken der har ejet firmaet siden 1903. Familiens filosofi har fra begyndelsen været den samme: "Kvaliteten af vinen starter i vinmarken". PierGiorgio Jr. arbejder meget med de forskellige druesorter og er en stor fortaler for økologisk landbrug med et minimalt brug af sprøjtemidler. På Poggio al Casone, hans egen ejendom, dyrkes jorden 100% økologisk. Her er vilde dyr i markerne til at holde skadedyrene væk, der er plantet skov og der er søer for at skabe balance i økologien.

De godt 30 hektar ligger i det bakkede område ved landsbyen Crespina mellem byerne Pisa og Siena. Klimaet på ejendommen er karakteriseret ved korte vintre og lange varme somre. Om sommeren kommer den kølige søbrise dog ind og er med til at give kølighed til druerne. Markerne har de seneste år gennemgået en renovering og danner i dag grobund for mange forskellige druesorter. Familien vælger at eksperimentere meget, dels med druesorter, men også med fremstillingsmetoder.


Vinen

Markerne er anlagt på sydvendte skråninger 300 m over havets overflade. Markerne er beplantet med: 90% Sangiovese, 5% Canaiolo samt 5% Ciliegiolo. Ved høsten i september udsøges druerne omhyggeligt for at opfylde lovens krav til Chianti Superiore. Det er kun de bedste druer, der anvendes og høsten reduceres med ca. 25%.
Når druerne er plukket, bringes de hurtigt til presning - og gæringen finder sted på rustfri ståltanke ved en kontrolleret temperatur på 23-24°C. Vinen lagres i 6 måneder på egetræsfade, inden den tappes på flaske.


I glasset

Poggio al Casone, Chianti Superiore er flot rubinrød i glasset og duften er præget af friske skovbær, kirsebær og lidt sødme fra fadlagringen. Smagen er balanceret med en god frisk frugt. Der er røde bær og en frisk rensende syre til at give vinen god balance.

Dette er den perfekte ledsager til lammeretter, men også lyst kød og lette oste passer glimrende.

Serveringstemperatur 16 - 18°C.

Publiceret 24/8-2009