ghfdghfgdh

Profil mærker

Herunder forefindes et udpluk af vores profil mærker:

- se ligeledes brochuren om vores tophuse.

Domaines Barons de Rothschild (Lafite) Bellingham
Charles Mignon Champagne Viña Tarapacá
René Muré Wente Vineyards
Marqués de Cáceres Rodney Strong Vineyards
Beni di Batasiolo Niepoort
Fabiano Glengoyne
Babich Steenberg
Camus Paul Giraud
Finca La Celia Thorn-Clarke
   

 


Domaines Barons de Rothschild (Lafite)


Rothschild familien er synonym med store vine fra Bordeaux. De har dog også, etableret top-vinhuse andre steder i Frankrig og i andre dele af verden ( f.eks. Château d’Aussières i Sydfrankrig, Los Vascos i Chile, Caro i Argentina osv.). Vi tager dig på en spændende rejse rundt i verden med disse flotte vine lavet med samme passion, som den legendariske Château Lafite Rothschild.

Gå til toppen til toppen / www.lafite.com




Charles Mignon Champagne


Fra Champagnes "hovedstad" Epernay, hovedkvarter for de allerstørste champagnehuse. Dybt nede under byen ligger kældrene, hvor Charles Mignon Champagnen får lov til at udvikle sin kompleksitet. Huset Charles Mignon er kendt for passion, "know-how" og tradition og ledes i dag af 4. generation Bruno Mignon.

Charles Mignon er champagne af høj kvalitet fra 1. Cru eller Grand Cru marker. Fortryllende dråber hvad enten det er Brut, Sec, Rosé eller den fantastiske top cuvée Comte de Marne.

Gå til toppen til toppen / www.champagne-mignon.fr




René Muré


Muré familien har fremstillet vin i Rouffach i den sydlige del af Alsace siden 1648. I dag er det 12. generation, der leder vinhuset. De bedste vine kommer fra vinmarken Clos St. Landelin, hvor der i de sidste 2000 år er blevet dyrket druer til vinfremstilling.

René Muré fremstiller hvidvine på flere af de kendte alsaciske hvidvinsdruer, men også en utrolig lækker rødvin på Pinot Noir-druen. Vindyrkningen er fuldt ud økologisk.

Gå til toppen til toppen / www.mure.com




Marqués de Cáceres


Enrique Forner har optjent sin ekspertise på familiens slotte i Bordeaux: Château Camensac Grand Cru Classé og Château Larose Trintaudon, Cru Bourgeois Supérieur.  I 1970 grundlagde han Bodegas Marqués de Cáceres i Rioja Alta distriktet: det bedste underdistrikt i Rioja, hvor man producere de mest elegante og delikate vine. Han fik hjælp fra den bedste ønolog i Bordeaux; Emile Peynaud til at finde den rigtige ejendom. Emile Peynaud blev sidenhen afløst af sin elev,den nu verdenskendte ønolog Michel Rolland. Vinene er kendt for deres rene intense frugt og balanceret brug af egetræsfade; en spændende fusion af det bedste fra Rioja og Bordeaux.

Gå til toppen til toppen / www.marquesdecaceres.com




Beni di Batasiolo


En af de bedste producenter i Piemonte. Ejendommen består af ni ”beni” dvs. vingårde med tilhørende vinmarker hvilket garanterer høj diversitet. Vinmarkerne dækker et samlet areal på mere end 100 hektar i de bedste områder. 

Udover de fantastiske Barolo vine fra Piemontes ”great vineyards”: Briccolina, Boscareto og Cerequio, producerer Batasiolo en lang række andre flotte vine: Barbaresco, Barbera d’Asti, Moscato d’Asti, m.fl.

Gå til toppen til toppen / www.batasiolo.com




Fabiano


Huset Fabiano er en af de bedste producenter i Veneto området og har produceret vine af topkvalitet i næsten 100 år. Fabiano familien har samlet nogle af de bedste folk inden for vindyrkning og ønologi i Italien, sammen udgør de et stærkt team der er kendt for kærlighed til jorden, traditioner og gode vine.

Stilen er klassisk med et tvist af modernisme. Der anvendes mest store gamle fade, men i de senere år er der eksperimenteret mere med brug af små fade, hvilket bidrager til mere sødme og koncentration i husets vine

Gå til toppen til toppen / www.fabiano.it




Babich


Babich er et af de største og ældste familieejede vinhuse i New Zealand. Vinene i vores sortiment kommer alle fra Marlborough regionen. Her søger Babich konstant efter det perfekte udtryk i de enkelte druer og producerer Sauvignon Blanc, Pinot Noir, og Riesling med stor typicitet 

Deres vision er at være blandt de bedste producenter i landet – og den vision må man sige at de lever op til. Bellingham leverer elegante, flot balancerede vine af konsekvent høj kvalitet.

Gå til toppen til toppen / www.babichwines.co.nz




Steenberg


Steenberg er et over 325 år gammelt vinhus, og dermed det ældste hus i Sydafrikas bedste vinproducerende område Constantia Valley. Vinmarkerne er anlagt på østvendte bjergskråninger mod False Bay, som sikre maksimal sol-eksponering og fuldt udbytte af de kølige vinde fra Atlanterhavet. Steenbergs filosofi er, at ”en vin laves i vinmarken og plejes i kælderen” og derfor er plejen af vinstokkene og druerne helt i top. Steenberg er Sydafrikas ukronede konge af Sauvignon Blanc, og deres vine er altid at finde blandt de mest lovpriste i John Platter’s vinguide.

Gå til toppen til toppen / www.steenberg-vineyards.co.za




Bellingham


Den over 350 år gamle vingård Bellingham er synonym med nogle af de bedste sydafrikanske vine. I den smukke dal Franschoek Valley har generationer efter generationer af Bellingham vinmagere udviklet vinmarkerne samt produktionen og skabt en utrolig flot række af vine med stor diversitet og af høj kvalitet. Bellingham leverer klassiske vine med et moderne tvist og lever til fulde op til deres slogan: Classic, Modern, Exceptional.

Gå til toppen til toppen / www.bellinghamwines.com




Viña Tarapacá


Flere gange kåret som Chiles bedste vinhus!

Oplev den berømte bløde frugtkarakter fra en af Chiles ældste producenter. Viña Tarapacá ligger i det chilenske smørhul Maipo Valley. Dalen er omringet af Andesbjergene og Maipo floden hvilket giver et fantastisk klima til vindyrkning.

Tarapacá producerer et stort udvalg af lækre vine til enhver smag.

Gå til toppen til toppen / www.tarapaca.cl




Wente Vineyards


Grundlagt for mere end 125 år siden, er Wente det ældste familiedrevne vinfirma i Californien. I dag drives vineriet af fjerde og femte generation. Vineriet er beliggende i Livermore Valley, lige øst for San Francisco. I hvad der regnes som et første klasses vinområde

Wente familien har dyrket deres egne marker siden begyndelsen i 1883 og har indført deres eget ”Farming for the Future” program for at passe bedst muligt på deres jord. Ved at passe på jorden, har både lokalsamfundet og hele planeten det bedre.

Gå til toppen til toppen / www.wentevineyards.com  




Rodney Strong Vineyards



Rodney Strong Vineyards er i dag ejet af Tom Klein, der købte vineriet i 1989. Tom har fra starten været interesseret i at optimere Rodney Strong Vineyards til at møde de krav den moderne forbruger stiller til gode vine. Der er investeret i helt nyt udstyr til kælderen, marker er genplantet og optimeret. Det kræver det bedste råmateriale at producere gode vine. Derudover er Tom en stærk fortaler for miljøet og i oktober 2009 blev Rodney Strong som det første vineri i Sonoma County defineret som Co2 neutralt. Dette er bl.a. opnået ved et stort anlæg af solceller på toppen af vineriet.

Gå til toppen til toppen / www.rodneystrong.com  

 



Niepoort


Niepoort regnes for at være et absolut top-hus! Siden 1842 har man i kældrene i Vila Nova de Gaia, lavet berømte, klassiske portvine af meget høj kvalitet. Kraftfulde med tæt frugtkompleksitet og fløjlsblød eftersmag.

Dirk Niepoort er femte generation, der sørger for at bevare ånden og stilen i disse berømte portvine fra Douro-dalen.

Gå til toppen til toppen / www.niepoort-vinhos.com




Glengoyne



Glengoyne er en af de førende Premium Malt Whisky i verden. Det 175 år gamle skotske Highland destilleri bruger

”Golden Promise” Malt, som er kendt for sit meget lave udbytte men utrolig høje kvalitet. Til forskel for de fleste ”Single Malt” Whisky har Glengoyne bevaret essensen af maltsmagen ved at lufttørre byggen i stedet for at tørre med røg fra tørv. Resultatet er en mere subtil og kompleks whisky, som har bevaret alle de delikate aromaer og smagsstoffer fra malten.

Gå til toppen til toppen / www.ianmacleod.com




Camus


Camus Cognac produceres hovedsageligt på druer fra det mindste distrikt Borderies, hvilket giver en meget blomstret og blød stil, et særtegn der ses i hele sortimentet.

Camus familien har været cognac-producenter siden 1863 og ekspertisen samt hemmeligheden i at blande cognac, er gennem fem generationer gået i arv fra far til søn. Som Jean Paul Camus siger: ”Making a great Cognac is easy. All you need is a great-grandfather, a grandfather and a father who have done it before you.”

Gå til toppen til toppen / www.camus.fr




Paul Giraud


Paul Giraud er femte generation i kældrene i Cognacs bedste distrikt Grande Champagne. Her kommer en perlerække af cognac fra enkeltårgange, passet og plejet af en familie, der brænder for deres håndværk. Alle Paul Girauds cognac er lagret betydelig længere end lovens minimumskrav. Stilen er krydret med enorm balance og blødhed i eftersmagen,

hvilket skyldes den kompromisløse behandling af produktet fra drue til færdig Cognac.

Gå til toppen til toppen




Finca La Celia


Finca La Celia blev grundlagt i 1882 af Eugenio Bustos. Vineriet gik i arv i familien frem til 2000, hvor det blev opkøbt af Viña San Pedro Tarapacá Wine Group, som er en af de førende vinproducenter i Sydamerika. Efter opkøbet er vineriet blevet moderniseret, og i dag er de meget fokuseret på at passe på deres omgivelser gennem et minimum brug af sprøjtemidler og mest mulig genbrug overalt i produktionen. Hos Finca La Celia går stolte traditioner og innovation hånd i hånd.

Finca La Celia er beliggende 100 km. syd for Mendoza by i Uco Valley. Her skinner solen mere end 300 dage om året, men med en beliggenhed mere end 1000 meter over havet er der en god kølighed i området samt stor forskel på nat- og dagtemperatur, hvilket tilfører druerne mere intensitet og nerve. Vinmarkerne får vand fra Tunuyán floden, der udspringer i Andesbjergene, hvilket sikrer vinstokkene optimal vanding gennem hele vækstsæsonen. Vinmarkerne er beplantet med øje for kvalitet frem for kvantitet.
Finca La Celia
Gå til toppen til toppen / www.fincalacelia.com.ar  




Thorn-Clarke


To store familier fra Barossa Valley har slået sig sammen i Thorn-Clarke, der nu repræsenterer seks generationers erfaring i et 100 % familieejet firma. Huset er ejet af David og Cheryl Clarke (tidl. Thorn), og med sig har de deres søn, som er daglig leder hos Thorn-Clarke. Som vinmager har de ansat Derek Fitzgerald, der har arbejdet i flere forskellige regioner i Australien, og nu har fundet sit hjem i Barossa Valley.

Barossa Valley er beliggende i South Australia, og regnes for det bedste område i Australien til fremstilling af topvine. Thorn-Clarke’s filosofi går på, at kvalitetsvin fødes i marken, og har derfor gennem flere års opkøb skaffet sig velplacerede marker i 4 områder i Barossa Valley. Her fremstiller Thorn-Clarke vine på højt niveau på alt fra Riesling til Shiraz, og frembringer således en bred vifte af fremragende vine. Thorn-Clarke deler deres vine op i 3 overordnede serier: Milton Park, Terra Barossa og Shotfire. På toppen byder Thorn-Clarke på William Randell, der er husets absolutte topvin.
Thorn-Clarke
Gå til toppen til toppen / www.thornclarke.com.au