Stort og eksklusivt vinsortiment
Landsdækkende team af vinkonsulenter
Professionel kundeservice & hurtig levering
frontImage08.jpg

Koncernen

Taster Wine A/S er en af Danmarks største koncerner inden for vin og spiritus. Med vor landsdækkende organisation leverer vi til alle segmenter på markedet, som videresælger til forbrugerne.

4 selvstændige enheder

Taster Wine koncernen består af følgende 4 selvstændige enheder:

Taster Wine A/S - landsdækkende vingrossist, som forsyner indkøbskæder, supermarkeder, købmænd, discountkæder, specialforretninger samt duty-free/travel retail og eksportmarkedet.

A/S Skjold Burne - Skjold Burne er Danmarks ældste, største og eneste landsdækkende kæde af vinhandlere, med 45 forhandlere fordelt over hele landet. Idegrundlaget for Skjold Burne er, at have et bredt vinsortiment, der dækker den danske befolknings behov for kvalitetsvin til hverdag og fest. Skjold Burne har sit eget vin- og spiritussortiment, som sælges til konkurrencedygtige priser med en høj faglig rådgivning og god betjening.

Oskar Davidsen & Co. - en selvstændig division specialiseret i at betjene hoteller, restauranter og cateringvirksomheder. Med egne sælgere og eget sortiment er Oskar Davidsen & Co. en landsdækkende "full service" vingrossist og er blandt Danmarks førende på området.

Taster Wine Vertriebs GmbH - er et datterselskab i Taster Wine koncernen. Firmaet er placeret i Harrislee i Nordtyskland og servicerer den dansk-tyske grænsehandel samt dele af det Nordtyske marked.

Opdelingen i selvstændige enheder sikrer fokus på hvert enkelt segments behov og særlige udfordringer samtidigt med, at synergien mellem segmenterne udnyttes optimalt f.eks. i form af fælles indkøb, logistik og IT.

image name

Koncernen har til huse på 2 adresser

Hovedkontor: 
Ringager 6 - 2605 Brøndby

Salg og distribution, Tyskland: 
Glyngöre 6 A, Harrislee - Tyskland

Hovedkontoret er strategisk placeret lige ved de store indfaldsveje i Brøndby uden for København. Tysklands-afdelingen er placeret umiddelbart syd for den dansk/tyske grænse, for derved at kunne servicere de mange grænse-handelsbutikker og det nordtyske marked bedst muligt.