Webshop log ind

 

Vinsøger

(min - max) Fylde

LetKraftig

Alkohol (%)

800

Indhold (cl.)

10002

 
 
 
Monasterio de las Viñas, Gran Reserva
Klik for at zoome

Spanien

0521195

Monasterio de las Viñas, Gran Reserva

Gran Reserva når det er bedst. En anmelderrost kompakt klassevin der vidner om, at der er kælet for alle vinens detaljer. En stor oplevelse! Årgang 2005 er tildelt hele 91 point I Robert Parkers Wine Advocate.

Området og producenten:
Cariñena D.O. blev etableret i 1932, og er dermed én af de ældste vinappellationer i Spanien. Cariñena D.O. er placeret i hjertet af Ebro-dalen i den selvstyrende region Aragonien. Områdets vinmarker er spredt over et areal på 16.000 ha, hvor mere end 2.000 vinavlere sikrer vinmarkernes kvalitet.

Monasterio de las Viñas vinmarker er beliggende 5-800 meter over havets overflade, og består primært af store sten samt grus, understøttet af et lag ren ler, der er med til at holde på den sparsomme nedbør, der falder i området. Området oplever ekstreme tempe-raturer, lange varme somre samt den kølende lokale Cierzo-vind. Alt sammen faktorer, der er med til at skabe saftige og kraftige vine, fremstillet på druer, der har kæmpet for næring, og derfor byder på intense og karakterfulde vine.

Vinen:
Denne vin er fremstillet på 60% Garnache, 30% Tempranillo og 10% Cariñena. Druerne høstet tidligt om morgenen i hånden fra 40-50 år gamle vinstokke. Efter en kold opblødning ved ca. 6 grader i 96 timer, gæres druerne i 8 dage i ståltanke under kontrollerede temperaturer på ca. 28 grader for at udtrække alle vinens kvaliteter og nuancer. Efter endt gæring lageres vinene 24 måneder på en nøje udvalgt blanding af fransk og amerikanske egetræsfade. Kun vin fra de bedste fade udvælges til den endelige vin, der efter sammenstikning tappes, og lageres yderligere 36 måneder på flasken.

I glasset:
Denne fremragende Gran Reserva har en flot næsten lilla farve i glasset med en helt mørk purpurrød kerne. Smagen byder på modne frugter som sorte kirsebær og brombær. Her er noter af nødder og vanilje fra egetræsfadet. En fyldig og kompleksvin der fylder munden, byder på bløde afrundede tanniner og en elegance man sjældent møder. En vin i fuldendt balance med masser af potentiale og fremtid.

En oplagt ledsager til vildt, kraftig oksekød og de bedste modne oste.

Serveringstemperatur: 16-18 grader.

Pressen:
Årgang 2005
FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Flot og bombastisk spansk vin med nogle år på bagen. Fyldig og cremet sag med peber og vanilje i både næse og mund og lang intensiv eftersmag med noter af espresso og lakrids. Super køb." (07-05-2014)

Dagens.dk - 6 stjerner (07-05-2014)

VinAvisen - 5 stjerner - "Parker har givet denne rødvin 91 point. Det praler den med på halsetiketten. Og det kan man godt forstå. Det er en superflot vin, blød, fyldig, meget kompleks og harmonisk til en god bøf. Der er sødme, masser af frugt - uden at vinen på nogen måde er en bombe." (Uge 16 / 2013)

Mad & Venner - ANBEFALET - "Perfekt balance! Monasterio stod for smagningens bedste vin...Ifølge et enigt smagepanel er denne gran reserva en rigtig charmetrold, og dens største kvalitet er en eminent balance." (maj nr. - 2014)

The Wine Advocate (Robert Parker) - 91 point
Log venligst ind for at købe varen

Finansbu. Finansbu.
Dagens.dk Dagens.dk
VinAvisen VinAvisen
T.W.A. T.W.A.
Varenummer: 0521195
Årgang: 2005
Varetype: Rødvin
Indhold: 75 Cl
Alkohol: 13.5 %
Leveres i: Kolli med 0 stk.
Land: Spanien

 

Navigation

 
 

OSKAR DAVIDSEN

Oskar Davidsen & Co. er en selvstændig division i Taster Wine koncernen – Danmarks største privatejede og uafhængige vin og spirtusvirksomhed. Vin, hedvin og spiritus er vores forretningsområde – på dette felt er vi eksperter. Med et bagland af erfarne indkøbere og samarbejde med topproducenter og mellemhandlere gennem "en menneskealder", har vi de vin og spiritusprodukter, den kræsne indkøber kræver. Vores sortiment er stort og eksklusivt - og kun forbeholdt hoteller, restauranter og cateringvirksomheder. Vores erfarne salgsstyrke på 7 mand servicerer kunder over hele Danmark. Vi har eget, topmoderne tanklager og tapperi. Ud over en stor grad af fleksibilitet giver det vores kunder mulighed for f.eks. at få deres helt egen vin, etiket m.v. Vi kan tappe på store 20 liters boxe – perfekt til “Husets Vin” – og kan levere færdige tappeanlæg m.v. Vi er i dag leverandør til mange af de største hotelkæder, top-restauranter m.v. – det er vores kvalitetsstempel og din garanti.