Webshop log ind

 

Vinsøger

(min - max) Fylde

LetKraftig

Alkohol (%)

800

Indhold (cl.)

10002

 
 
 
Rosedale Ridge Chardonnay
Klik for at zoome

Australien - South Eastern Australia

0612135

Rosedale Ridge Chardonnay

Fyldig, harmonisk og balanceret med eksotiske blomster og masser af moden frugt i smagen. En dejlig vin de fleste vil kunne lide.

Området og producenten:
Victoria, New South Wales og South Australia hører under South Eastern Australia. Det er et meget stort område, som står for en væsentlig del af den samlede vinproduktion i Australien. Et faktum der bl.a. skyldes vinenes høje kvalitet og omsættelighed. 

Jorden i områderne er sammensat af ler, sand og kalk aflejret fra floderne. Det tørre klima gør det nødvendigt at kunstvande vinmarkerne. Kunstvandingen i området er dog sparsom, og vinstokkene får kun tilført den mængde vand, der er absolut nødvendig for at sikre, at drueklaserne opnår en perfekt modenhed til høsten. På denne måde høster man druer med masser af intensitet og kraft, der er med til at skabe vine med saft og kraft.
 
Vinen:
Rosedale Ridge er fremstillet på den mest anerkendte drue til gode hvidvine i verden; Chardonnay der giver en vin med fylde og lang eftersmag. I denne udgave fra Australien får man smagen af solmodne druer i ren stil uden lagring på egetræ. Vinens fylde stammer fra druernes høje modenhed.

Druerne til Rosedale Ridge modnes under perfekte betingelser i flere områder af South Eastern Australia og høstes tidligt om morgenen, inden solen får alt for meget magt, når de er blevet optimalt modne i løbet af februar måned. Efter høsten bringes de kølige druer direkte til vineriet, hvor de afstilkes og presses let. For at bevare frugtrigdommen i den endelige vin gennemgår druerne herefter en traditionel gæring, som foregår ved lave kontrollerede temperaturer.

I glasset:
Rosedale Ridge Chardonnay har en flot gylden farve i glasset med duft af eksotiske blomster og grønne frugter. I munden opleves vinen fyldig og harmonisk med noter af modne frugter og en lang vedvarende eftersmag. En elegant og balanceret hvidvin.

Denne Chardonnay er velegnet til fiskeretter, fjerkræ og friske sommersalater.
 
Serveringstemperatur: 8 - 10°C.

Log venligst ind for at købe varen

Smagsbarometer

Karakter

1
Sød Tør

Fylde

2
Kraftig Let
Varenummer: 0612135
Årgang: 2016
Varetype: Hvidvin
Indhold: 75 Cl
Alkohol: 13 %
Leveres i: Kolli med 6 stk.
Land: Australien
Område: South Eastern Australia,
Druer: Chardonnay
Skruelåg: Ja

 

Navigation

 
 

OSKAR DAVIDSEN

Oskar Davidsen & Co. er en selvstændig division i Taster Wine koncernen – Danmarks største privatejede og uafhængige vin og spirtusvirksomhed. Vin, hedvin og spiritus er vores forretningsområde – på dette felt er vi eksperter. Med et bagland af erfarne indkøbere og samarbejde med topproducenter og mellemhandlere gennem "en menneskealder", har vi de vin og spiritusprodukter, den kræsne indkøber kræver. Vores sortiment er stort og eksklusivt - og kun forbeholdt hoteller, restauranter og cateringvirksomheder. Vores erfarne salgsstyrke på 7 mand servicerer kunder over hele Danmark. Vi har eget, topmoderne tanklager og tapperi. Ud over en stor grad af fleksibilitet giver det vores kunder mulighed for f.eks. at få deres helt egen vin, etiket m.v. Vi kan tappe på store 20 liters boxe – perfekt til “Husets Vin” – og kan levere færdige tappeanlæg m.v. Vi er i dag leverandør til mange af de største hotelkæder, top-restauranter m.v. – det er vores kvalitetsstempel og din garanti.