Webshop log ind

 

Vinsøger

(min - max) Fylde

LetKraftig

Alkohol (%)

800

Indhold (cl.)

10002

 
 
 
Rosedale Ridge, Shiraz/Merlot
Klik for at zoome

Australien - South Eastern Australia

0512137

Rosedale Ridge, Shiraz/Merlot

Rosedale Ridge er en intens og frugtrig rødvin, der passer til enhver lejlighed, og som de fleste vil kunne lide. Her er modne frugter, lidt krydderi og en flot balance.

Området og producenten:
Victoria, New South Wales og South Australia hører under South Eastern Australia. Det er et meget stort område, som står for en væsentlig del af den samlede vinproduktion i Australien. Et faktum der bl.a. skyldes vinenes høje kvalitet og omsættelighed.

Den mest dyrkede drue i South Eastern Australia er Shiraz, en drue der gennem årene er blevet Australiens varemærke og stolthed og nok er det tætteste landet kommer på en nationaldrue. Merlot-druen er, som Shiraz-druen, meget udbredt i Australien og dyrkes typisk i de lidt højere liggende områder, hvor der er optimale betingelser for Merlot-druen. Australiens klima, som byder på lange varme somre og en kølig brise fra Antarktis, er med til at udvikle druer, der modner perfekt og leverer vine med intensitet og masser af smag. 

Vinen:
Rosedale Ridge er en vin, der for at give den bedste kombination, er sammensat af to druer. Shiraz- druen byder sig til med kraftig krydret frugt med stor varme og fylde. Merlot-druen giver blødhed og lang fylde. Denne kombination er rigtig god til de fleste retter, hvor man gerne vil have kraftig vin uden at blive væltet omkuld.

Druerne til Rosedale Ridge modnes under perfekte betingelser i flere områder af South Eastern Australia og høstes tidligt om morgenen, inden solen får alt for meget magt, når druerne har opnået optimal modenhed i løbet af februar. Efter høsten bringes de kølige druer direkte til vineriet, hvor de afstilkes og presses let. For at bevare frugtrigdommen i den endelige vin gennemgår druerne herefter en traditionel gæring, som foregår ved lave kontrollerede temperaturer.

I glasset:
Rosedale Ridge fremtræder flot rød i farven med næsten lilla reflekser. I duften møder man et væld af modne bær og krydderier. Smagen er fyldig med god varm frugt som hindbær, solbær og brombær, et lille krydret strejf og en lang balanceret eftersmag, der vidner om en vin i flot balance.

Rosedale Ridge er meget bredt anvendelig men går særlig godt til rødt kød, krydrede retter, lam, kalv og ost.

Serveringstemperatur: 16-18°C.

Log venligst ind for at købe varen

Smagsbarometer

Karakter

1
Sød Tør

Fylde

2
Kraftig Let
Varenummer: 0512137
Årgang: 2015
Varetype: Rødvin
Indhold: 75 Cl
Alkohol: 13.5 %
Leveres i: Kolli med 6 stk.
Land: Australien
Område: South Eastern Australia,
Druer: Syrah/Shiraz, Merlot
Skruelåg: Ja

 

Navigation

 
 

OSKAR DAVIDSEN

Oskar Davidsen & Co. er en selvstændig division i Taster Wine koncernen – Danmarks største privatejede og uafhængige vin og spirtusvirksomhed. Vin, hedvin og spiritus er vores forretningsområde – på dette felt er vi eksperter. Med et bagland af erfarne indkøbere og samarbejde med topproducenter og mellemhandlere gennem "en menneskealder", har vi de vin og spiritusprodukter, den kræsne indkøber kræver. Vores sortiment er stort og eksklusivt - og kun forbeholdt hoteller, restauranter og cateringvirksomheder. Vores erfarne salgsstyrke på 7 mand servicerer kunder over hele Danmark. Vi har eget, topmoderne tanklager og tapperi. Ud over en stor grad af fleksibilitet giver det vores kunder mulighed for f.eks. at få deres helt egen vin, etiket m.v. Vi kan tappe på store 20 liters boxe – perfekt til “Husets Vin” – og kan levere færdige tappeanlæg m.v. Vi er i dag leverandør til mange af de største hotelkæder, top-restauranter m.v. – det er vores kvalitetsstempel og din garanti.