Webshop log ind

 

Vinsøger

(min - max) Fylde

LetKraftig

Alkohol (%)

800

Indhold (cl.)

10002

 
 
 
Viña Tarapacá, Gran Reserva, Cabernet Sauvignon
Klik for at zoome

Chile - Central Valley - Maipo

0521315

Viña Tarapacá, Gran Reserva, Cabernet Sauvignon

Her er Cabernet Sauvignon med god fadlagring fra Vina Tarapaca. Stor kompleksitet og lang elegant eftersmag.

Området og producenten:
Viña Tarapacá er et af de ældste vinerier i Chile. De plantede deres første marker tilbage i 1874 i bunden af Maipo Valley. Her var de med til at starte Chiles vinindustri.

I 1992 blev Viña Tarapacá opkøbt af Fosfores Group hvis plan var at skabe vine på højt niveau tilpasset den stigende forbrugerinteresse. Det første man gjorde var at opkøbe "El Rosario de Naltagua", en stor gård centralt beliggende i Maipo Valley. Her opbyggede man faciliteter med fuld kontrol over hele produktionsprocessen. Denne vingård ligger i dag i et smørhul omgivet af de smukkeste vinmarker. Man har i dag tilplantet hele 850 hektar.

Maipo Valley er omkranset af Andesbjergene på den ene side og Maipo floden på den anden side. Mikroklimaet i dalen er helt unikt. Dels har man mulighed for at vande markerne med smeltevandet fra Andes-bjergene, og samtidig ligger man, så man får den kølige brise fra kysten. Desuden har man 4 klart definerede årstider, med stor temperaturforskel mellem nat og dag i sommerperioden. Dette er med til at skabe grobund for sunde modne druer med komplekse aromaer og god balance mellem syre og sødme.

Vinen:
Alle Cabernet Sauvignon druer til denne vin høstes i manuelt i midten af april måned. Her har druerne opnået perfekt modenhed og syren giver stadig god balance til vinen. Efter kontrolleret gæring i ståltanke, overføres vinen til nye franske egetræsfade på 225 liter. Her lagrer vinen i 12 måneder inden den aftappes.

I glasset:
Flot dybrød farve med Bordeaux kant. Duften er typisk Cabernet Sauvignon med store mængder solbær og brombær, samt et lille strejf af læder fra fadlagringen. Smagen er kraftfuld, med silke bløde tanniner der smyger sig om tungen. Her er noter af skovens vilde bær og fra fadlagringen tilføres en anelse sødme og krydderi.

En fin ledsager til okse- og kalvekød, samt modne oste.

Serveringstemperatur 16-18°C.

Pressen:
Årgang 2014
Wine Spectator - 91 point - “A firm pure-tasting red, with graphite and slate notes to the dried plum and cherry tart flavors. Licorice snap and bittersweet chocolate details show on the finish”. (Juli, 2017)

VinAvisen - 5 stjerner - "En dejlig, fyldig, "varm" og harmonisk rødvin med en ren frugtsmag og fint integrerede fadnoter. I smagen noter af tobak og tjærede tovruller, lakrids og mørke bær. Lang eftersmag. En virkelig nydelse." (Uge 26 / 2017) 

Ekstra Bladet - 5 stjerner (90 point) / "GODT KØB" - "Masser af solbær i duften. Klassisk oversøisk cabernet med masser af moden bærsmag, krydderier og fadtoner. Yderst velbalanceret med en lang frugtig afslutning. Yderst flot køb." (23-06-2017)

Årgang 2012
Smag og Behag - "En fin og stringent næse med solbær, lidt læder og blyantspids i næsen. Smagen er let sødmefuld med fokus på modne solbær, lidt vanilje og nelliker fra fadet. Medium mundfylde og smagsmæssigt en god balance mellem frugt og syre..." (februar nr. - 2016)

FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Forrygende flot chilensk Cabernet Sauvignon med flamboyant peberkrydret næse med fadpræg som går igen i den voluminøse mund med toner af vanilje, peber, tobak og overmodne solbær. Stor fornøjelse." (25-01-2016) 

Den Korte Avis - 6 stjerner - "...flot er den. Duften er typisk Cabernet Sauvignon med masser af solbær og brombær plus et strejf af vanilje. Smagen fra den dybrøde vin er silkeblød, men så kraftig, at den kræver mad som ledsager..." (18-11-2014)

Sjællandske Medier - 5 stjerner - "Hvis du generelt godt kan lide Cabernet fra Chile, vil du elske Tarapacás muskuløse udgave, der både leverer den klassiske næse af peberfrugt, solbær, vanilje og sort peber og en massivt frugtig mund, der får frodig form fra velvoksne 14,5 procent alkohol." (15-11-2014)

VinAvisen - 5 stjerner - "Flot rødvin med en en bred frugtsmag med mange facetter - mørke bær, lakrids, tobak, svampe, bær, eukalyptus og egetræ. Med sin fylde og bløde tanniner glimrende som julevin..." (Uge 45 / 2014)

James Suckling - 93 point

Årgang 2011
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Chilensk Cabernet Sauvignon på højt niveau med kirsebær og solbær i næsen, krydret mund med pænt tanninbid og fin frugtfylde..." (27-10-2014)

Spis Bedre - "ANBEFALET" - "Solbær, læder og blyantspids i næsen. En let sødmefuld vin med masser af modne, mørke bær og lidt vanilje og nelliker fra fadet. God mundfylde og med rigeligt gods..." (februar nr. - 2014)

AOV.dk - "UGENS VINDER" (28-11-2013) 

Ekstra Bladet - 5 stjerner / "UGENS BEDSTE VIN" - "En yderst flot og stringent Cabernet fra den centrale Chile. Fyldig vin med solbær, urter, peber, lakrids og vanilje i smagen. Pæn eftersmag og godt eksempel på hvorfor man bør være bekymret i Bordeaux pris og kvalitet taget i betragtning." (22-11-2013)

Årgang 2010
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Delikat chilensk vin med en rund sammensat duft og toner af solbær og grøn peber i smagen. Varm og indbydende fuldblods vin." (25-02-2013)

Den Korte Avis - 6 stjerner - "Vinen kommer fra Chiles mest berømmede vinregion, og denne udgave har en teglstensrød farve og en duft af solbær og strejf af tobak og læder. Den gode smag af bær er lang og vedholdende." (12-02-2013)

VinAvisen - 5 stjerner - "En charmerende, blød og lækker rødvin med frugtfylde og fine fadtoner. En vin, der er nem at drikke, og som mange vil kunne lide." (Uge 25 / 2012)

Årgang 2009
VinAvisen - 5 stjerner (Uge 46 / 2011)

Log venligst ind for at købe varen

Wine Specator Wine Specator
EB EB
VinAvisen VinAvisen

Smagsbarometer

Karakter

2
Sød Tør

Fylde

5
Kraftig Let
Varenummer: 0521315
Årgang: 2014
Varetype: Rødvin
Indhold: 75 Cl
Alkohol: 14 %
Leveres i: Kolli med 6 stk.
Land: Chile
Område: Central Valley, Maipo
Druer: Cabernet Sauvignon

 

Navigation

 
 

OSKAR DAVIDSEN

Oskar Davidsen & Co. er en selvstændig division i Taster Wine koncernen – Danmarks største privatejede og uafhængige vin og spirtusvirksomhed. Vin, hedvin og spiritus er vores forretningsområde – på dette felt er vi eksperter. Med et bagland af erfarne indkøbere og samarbejde med topproducenter og mellemhandlere gennem "en menneskealder", har vi de vin og spiritusprodukter, den kræsne indkøber kræver. Vores sortiment er stort og eksklusivt - og kun forbeholdt hoteller, restauranter og cateringvirksomheder. Vores erfarne salgsstyrke på 7 mand servicerer kunder over hele Danmark. Vi har eget, topmoderne tanklager og tapperi. Ud over en stor grad af fleksibilitet giver det vores kunder mulighed for f.eks. at få deres helt egen vin, etiket m.v. Vi kan tappe på store 20 liters boxe – perfekt til “Husets Vin” – og kan levere færdige tappeanlæg m.v. Vi er i dag leverandør til mange af de største hotelkæder, top-restauranter m.v. – det er vores kvalitetsstempel og din garanti.