Stort udvalg af traditionelle vine og Bistromania-vine
Landsdækkende team af passionerede vinkonsulenter
Professionel kundeservice + hurtig og fleksibel levering
iStock_000014567343Medium.jpg

Årstidens vin

Nedenfor har vi samlet en række leverandører, hvis vine passer fortrinligt til årstiden:


Laurent Charles Brotte
Côtes du Rhône, Frankrig


I 1931 slog Laurent Charles Brotte sig ned i det prestigefyldte vinområde Châteauneuf-du-Pape i Rhône-området. Her kastede den unge Charles sig over vindyrkning og anlagde et tapperi i den lille by og således blev kimen til Maison Brotte lagt.

Laurent Charles Brotte viede sit liv til at forsyne vinelskere over hele verden med kvalitetsvine, der afspejler områdets stil og karakteristika. I 1952 fik han ideen til brandet ”La Fiole du Pape”, som for alvor slog Châteauneuf-du-Pape fast i folks bevidsthed, og i dag eksporteres ”La Fiole du Pape” til 90 lande i hele verden. Maison Brotte er i dag et dynamisk vinfirma med over 60 ha og 4 ejendomme: Domaine Barville, Château de Bord, Domaine Grosset og Domaine de l’Aube men også eget tapperi. I 1972 anlagde familien desuden et museum, hvor de besøgende kan kigge nærmere på Rhône dalens historie.

> Vine fra Brotte


Beni di Batasiolo
Piemonte, Italien


Beni di Batasiolo er en af de bedste producenter i Piemonte, og drives af den energiske og karismatiske Dogliani-familie. Ejendommen er beliggende i centrum af Barolo distriktet, og består af ni ”beni” dvs. vingårde med tilhørende vinmarker, hvilket garanterer høj diversitet. Vinmarkerne dækker et samlet areal på mere end 100 hektar i de bedste områder.

Udover de fantastiske Barolo vine fra Piemonte’s ”great vineyards”: Briccolina, Boscareto og Cerequio, producerer Batasiolo en lang række andre flotte vine: Barbaresco, Barbera d’Asti, Moscato d’Asti, m.fl.

> Vine fra Batasiolo


Niepoort
Douro, Portugal


Hos Niepoort har familien stået for driften i fem generationer. Som den seneste har Eduard Dirk Niepoort overtaget firmaet i 2005, da hans far gik på pension. Man har altid tilstræbt, at to generationer har arbejdet sammen i firmaet, for at bevare ånden og stilen i vinen. Dirk har været i firmaet siden 1987. Familiens produktion af portvine har altid været af meget høj kvalitet - vine med stor koncentration og lang holdbarhed. Huset Niepoort har i mange år været berømt for sine klassiske portvine. Den tradition kan føres tilbage til 1842, hvor det familieejede firma blev grundlagt. Dirk Niepoort er en meget karismatisk vinmager, der har sine egne idéer og standpunkter. Hans vigtigste filosofi er, at vine skal have friskhed for at være interessante. Dette er også et gennemgående træk for alle hans portvine.

Niepoort portvin produceres på druer, der kommer fra gamle vinstokke i Pinhão-dalen og Pisca-dalen. Vinstokkene som Niepoort høster fra, er mere end 70 år gamle, og er plantet i den bedste og mest skifferholdige jordbund. Druerne håndplukkes i september og oktober, og trædes af både mænd og kvinder i lagares (lave granitkar). Gæringsprocessen bringes til ophør ved tilsætning af druespiritus, mens mosten stadig besidder store mængder naturlig sødme. Vinen føres fra Douro-dalen ned af floden til Villa Nova de Gaia, hvor Niepoort lagrer den indtil aftapning.

> Vine fra Niepoort