En virkelig aromatisk vin der i munden opleves som en eksplosion af eksotisk frugt.
Château Queyret-Pouillac ligger i kommunen Saint-Antoine-de-Queyret i Bordeaux-distriktet Entre-deux-Mers, 12 km sydøst for byen Castillon-la-Bataille. Entre-deux-Mers (mellem to have) har fået navn efter sin beliggenhed mellem de to store Bordeaux-floder, Dordogne og Garonne, som løber sammen i den tragtformede munding Gironde mod Atlanterhavet.
Jordbundsforholdene i distriktet afslører, at området dels består af hævet havbund, dels af aflejringer fra floderne. Château Queyret-Pouillac har fået sit navn efter den korsridderorden, som i det 13. århundrede blev grundlagt i nærheden. Slottets jorder dækker et areal på 62 ha, hvoraf 48 ha er beplantet med røde druesorter, mens de resterende 14 ha er beplantet med Sauvignon Blanc, Sémillon og Muscadelle. Den ler- og kalkholdige jord er beplantet med følgende druesorter: 60% Merlot, 20% Cabernet-Sauvignon og 20% Cabernet-Franc.