Stort og eksklusivt vinsortiment
Landsdækkende team af vinkonsulenter
Professionel kundeservice & hurtig levering
Tarapaca_OD_1.jpg

VIÑA TARAPACÁ

- Øje for bæredygtighed, passion og det gode håndværk.

Chiles bedste vinhus!

Viña Tarapacá har produceret vin siden 1874, hvor de var et af de første vinhuse i Chile. I slutningen af sidste århundrede drejede man produktionen til at gå fra kvantitet til kvalitet. Som første skridt i den rigtige retning købte man en stor dal med et helt unikt mikroklima, hvor man har alle sine druer under kontrollerede forhold, der giver optimal kvalitet.

Viña Tarapacá's vingård har en optimal beliggenhed lige midt i det chilenske smørhul Maipo Valley, der betragtes som det bedste og mest traditionelle område til vinproduktion i Chile. Ejendommen består af 2.600 hektar, hvoraf 611 er vinmarker. Det er et unikt sted, omringet af bjerge og floden Maipo.

Tarapaca_Large-Hero_.jpg

Bæredygtighed og forpligtelser

Vingården har forpligtiget sig til en konstant kvalitet i vinfremstillingen og til at benytte bæredygtige metoder på forskellige områder; økonomisk, socialt og miljømæssigt. Man stræber efter at bevare biodiversiteten på vinmarkerne gennem en række initiativer for at kunne dyrke vinmarkerne bæredygtigt og fremstille vin bæredygtigt. Af denne grund har Viña Tarapacá adskillige certificeringer, der lever op til de højeste internationale kvalitetskrav:

  • Quality Management ISO 9001
  • Environmental Management 14001
  • Occupational Health and Safety Management OHSAS 18001
  • Økologicertificering
  • Bæredygtighedscertificering i henhold til “the Sustainability Code from Wines of Chile”
  • British Retail Consortium (BRC)
  • International Food Standard (IFS)

NB - De sidste på højt niveau.

I samme moment er det ligeledes værd at nævne:

  • Er det første chilenske vineri, der har et mini-hydroelektrisk anlæg, som genererer 60% af vineriets energiforbrug
  • Man har et biodiversitetsprogram, der har fokus på at genoprette og bevare biodiversiteten og fremme økosystemet i vinmarken
  • Der er installeret solpaneler på vineriets tag
  • De benytter effektive vandingsteknikker
Tarapaca_OD_2.jpg

Biodiversitet i vinmarken

Det er blevet en del af vingården Viña Tarapacá's DNA, at man via nænsomt arbejde med jorden og økosystemet kan opnå en harmoni, som giver de bedste forudsætninger, når der år efter år skal produceres topklasse vin af helt ekstraordinær kvalitet.

Tarapaca_OD_3.jpg

Viña Tarapacá - Mission / Vision

Mission: At bevare det kvalitetsstempel som karakteriserer deres brede vinsortiment. Sortimentet er tilpasset, så det tilfredsstiller forskellige kundesegmenter, hvilket har gjort Viña Tarapacá til en rettesnor for chilensk vinfremstilling.

Vision: At handle bæredygtigt i alle henseender; det være sig økonomisk, socialt og miljømæssigt. De stræber efter at være banebrydende inden for teknologi, vinfremstilling og pasning af vinmarkerne med brug af metoder, der er hensigtsmæssige for miljøet.