Stort og eksklusivt vinsortiment
Landsdækkende team af vinkonsulenter
Professionel kundeservice & hurtig levering
iStock_000014567343Medium.jpg

Årstidens vin

Nedenfor har vi samlet en række leverandører, hvis vine passer fortrinligt til årstiden:


Les Vignobles Brumont
- Frankrig


Alain Brumont går højt op i at leve og dyrke sine druer i pagt med naturen, respektere og lytte til det omkringliggende miljø. Derfor bruger han ikke pesticider og med vinmarker beliggende 100 km fra nærmest mulige forureningskilde begrænses forureningen af både vand og marker. Alain Brumont er i stand til at bruge sine egne metoder til at give vinen det udtryk, han ønsker. Han observerer miljøet, eksperimenterer på alle mulige måder, fordi han har et ønske om at trække substansen ud af vinmarkerne og fylde det på flasker. Således får den, der drikker hans vin, et indtryk af de omgivelser, druerne er dyrket i. Udvælgelsen af druerne starter allerede i vinmarkerne inden høsten. Drueklaserne tyndes, så kun de klaser, der er på samme modningsstadie, bliver siddende tilbage. Ligeledes fjernes mange af bladene for at give druerne så meget sol som muligt.

Alain Brumonts høje krav til kvalitet fortsætter i vineriet, hvor hygiejnen er i top. Her sorteres druerne inden presning. Under udblødningen pumpes vinen ikke over druekvaset, men kvaset skubbes ned i vinen som ved fodtrædning.

> Vine fra Les Vignobles Brumont


Pagano
- Italien


I dette lille hjørne af det sydlige Italien er det lokale hænder og hjerner, der sørger for udvikling af vinene og pleje af markerne. Lokale folk som passer godt på naturen og hver enkelt drue. Det er den frugtbare jord, et ideelt mikroklima og vinstokkene, der har været med til at skabe historien om vindyrkningen i dette område. Så tidligt som i Antikken blev regionen værdsat for de fortræffelige vine.

Lige netop i dette område valgte Antonio Pagano i 2001 at grundlægge Fattoria Pagano. Vinmarkerne ligger i Casale di Carinola på to terrasser, hvorfra der er et ubeskriveligt panoramavue. Man kan herfra skimte både Ischiaøerne, Procida og Gaetabugten. Fattoria Paganos vinmarker med Aglianico, Piedirosso og Falanghina blev beplantet i 2002, 2003 og 2004 i nærheden af allerede dengang eksisterende vinmarker, der gennem de sidste 70 år har produceret lokale varianter af hvide og røde druer. Vinmarkerne er beliggende 270-300 meter over havets overflade bag den udslukte vulkan Roccamonfina og fem kilometer i fugleflugtslinje fra havet. De store forskelle mellem dag- og nattemperaturen er med til at give særdeles smagsfyldte vine.

> Vine fra Pagano


Willamette Valley Vineyards
- USA


Willamette Valley Vineyards er beliggende i Willamette Valley, som er staten Oregons største vinregion. 

Grundlæggeren Jim Bernau købte gården I 1983 og ryddede jorden for de gamle blommetræer, som med årene var næsten blevet gemt i gyvel og brombærbuske. I stedet satte han vinstokke af sorterne Pinot Noir, Chardonnay samt Pinot Gris. Han startede med at vande vinstokkene manuelt med almindelige havevandslanger.

Gennem adskillige kurser på Davis University of California samt seminarer både i Frankrig og på universitetet i Californien dygtiggjorde Jim Bernau sig og i 1989 var han klar til at føre sin drøm ud i livet - en topklasse vingård i Willamette Valley med speciale i cool climate vine især Pinot Noir.

En god kombination af arbejdsomhed, målbevidsthed og dedikerede ildsjæle har ført Willamette Valley Vineyards fra en spinkel idé til i dag at være én af Oregons førende vinproducenter.

47% af vinavlerne i Oregon er certificeret som bæredygtig og Willamette Valley Vineyards arbejder også under størst mulig hensyntagen til miljøet. Alle deres traktorer og lastbiler kører på biobrændsel og firmaet er i dag den ledende producent af certificeret bæredygtig vin fra Oregon.

Grundlæggeren Jim Bernaus filosofi er at ”skabe elegante, klassiske Oregon-vine fra Willamette Valley. Når man er født og opvokset i Oregon, så værdsætter vi vores miljø og bruger bæredygtige metoder i dyrkningen og fremstillingen af vores vine”.

> Vine fra Willamette Valley Vineyards