Stort og eksklusivt vinsortiment
Landsdækkende team af vinkonsulenter
Professionel kundeservice & hurtig levering
På lager
Varenummer: 0211023

Domaines Barons de Rothschild, Carmes de Rieussec (2015)

Château Rieussecs 2. vin vælges efter de samme høje krav som deres 1. vin. Carmes de Rieussec udviser hver gang en delikat duft og smag domineret af citrus.

God til: Aperitif, ost - kraftig, ost - mild, asiatiske retter, fisk - fede, fisk - mager, skaldyr, dessert


Karakter
Tør
Sød
Fylde
Let
Kraftig

Type
Hvidvin
Druer
Semillon, Sauvignon Blanc, Muscadelle
Smagsnoter
Eksotisk frugt, honning, krydderi
Alkohol og indhold
13.5 % / 75 cl
Land
Frankrig
Område
Bordeaux
Distrikt
Sauternes
Producent
Domaines Barons de Rothschild
Serveringstemperatur
8-10°C
Holdbarhed efter åbning
5-10 dage
Dyrkningsmetode
Konventionel
Lagringspotentiale
16-20 år
Fadlagring
Ja
Periode på fad (mdr.)
18
Type af fad
Fransk Eg
Proptype
Korkprop
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
113 g/L
Velegnet til
Aperitif, ost - kraftig, ost - mild, asiatiske retter, fisk - fede, fisk - mager, skaldyr, dessert
Indeholder
Sulfitter

Frisk og eksotisk

Carmes de Rieussec er funklende klar i glasset med en svag orange kant. Flot duft af mandler, tørrede frugter og akacie blomster. Smagen er livlig og frisk med intense noter af figner og frisk abrikos. En flot balance med sødme og syre giver en vin der strutter af kvalitet.

Serveringstemperatur: 8-10°C

— Ekstra Bladet17-08-2018
“Flot velbalanceret sauterne med intense abrikos, honning og blomsternoter. Pæn syre og koncentration. Lang sprød og sødmefuld afslutning. (91 point)”

Fremstilling

I det attende århundrede var Château Rieussec ejet af Carmes munkene, det er dem der lægger navn til denne pragtfulde 2.vin. Slottet blev solgt til privat ejendom i 1790 og i 1855 ved den store Bordeaux klassifikation var slottet ejet af familien Mayne. Her blev Château Rieussec klassificeret som 1er Grand Cru Classé 1855. Denne klassifikation har slottet levet flot op til siden. Dom. Barons de Rothschild (Lafite) købte Château Rieussec i 1984 og har siden investeret kraftigt i både marker og produktion.

Slottet har i dag 90 hektar der er beplantet med 90% Semillon, 3% Muscadelle og 7% Sauvignon. Druerne til denne vin er høstet over 27 dage fra slutningen af september. I løbet af høsten går man igennem hver mark 7 gange og hver gang plukker man kun de druer, som er optimalt angrebet af Botrytis. 50% af mosten blev gæret i egetræsfade og 50%i ståltank. Efter gæring blev vinen lagret i franske egetræsfade, heraf 50% nye. Aftapningen skete i februar 2006 efter 16 måneder på fad. Resultatet er flydende nektar i den bedste klasse med et restsukkerindhold på 109 gr./ltr.

Om Producenten

Domaines Barons de Rothschild ejer i dag Château Lafite Rothschild, der ved Médoc-klassifikationen i 1855 blev placeret i 1. Cru. Slottet blev i 1868 købt af Baron James de Rothschild og en ny æra i slottets historie begyndte. Château Lafite Rothschild er stadig i Rothschild-familiens eje. Ejendommen omfatter et areal på 100 ha, der har en årsproduktion på 210 tonneaux.

Sideløbende med Château Lafite driver familien også et stort handelsfirma i Bordeaux, hvor de ejer flere forskellige slotte, og producerer forskellige vine, som alle er typiske for Bordeaux og Lafite. Slottet har gennem tiden udvidet sine besiddelser i både Bordeaux, Sydfrankrig og på andre kontinenter. Man har således opkøbt ejendomme eller indgået kompagniskab med vinhuse i Chile og Argentina. I de udenlandske selskaber arbejder lokale sammen med vinfolkene fra Château Lafite, om at producere vine, der både er typiske for det enkelte område og for Lafite. I Pauillac har Lafite også deres eget bødkeri, hvor de egetræsfade der bruges til deres fadlagrede vine, stammer fra.

Anmeldelser fra tidligere årgange

Årgang 2013

— FinansBureauet (04-12-2017)

Andenvin til Château Rieussec fra den fine årgang 2013. Aristokratisk fremtoning med let røgfyldt næse med en snert af mandel og abrikos og elegant mund med underspillet sødme og pæn fedme og toner af honning, ristede nødder og kokos.

— VinAvisen (17-07-2017)

Vidunderlig dessertvin med en kompleks og lækker smag med noter af honning, kamille, abrikos og figner. Ikke så meget "ædel råddenskab", men tilpas syre til afbalancering af sødmen. Prøv den fx til en skive gåselever eller en god, tør ost.

Anbefalede produkter