Rodney Strong
Da Rodney Strong blev grundlagt tilbage i 1959, var det det 13. vinhus i Sonoma County. Sonoma County er siden vokset og huser nu over 350 vinhuse, hvilket gør det til det største distrikt i Californiens ”Wine Country” i forhold til mængden af vin, der produceres. Sonoma County ligger helt ude ved vestkysten af USA, ca. 60 km. nord for San Fransisco. Rodney Strong har sammenlagt over 549 hektar vinmarker fordelt på 14 vinmarker i 5 forskellige dale. Den største vinmark, River West Vineyard, ligger i Russian River Valley og blev grundlagt i 1940. Her bliver der bl.a. dyrket både Chardonnay nede ved floden, hvor jorden er dyb og næringsrig. Mens Zinfandel og Merlot dyrkes længere oppe, hvor jorden er mindre frugtbar. De fem dale, hvor Rodney Strong har vinmarker, er:
- Alexander Valley
- Sonoma Coast
- Chalk Hill
- Sonoma County
- Russian River Valley
Jordbunden i disse områder er vidt forskellige. Specielt jordbunden er et aspekt, som Rodney Strong generelt har meget fokus på Familien Klein, som i dag ejer Rodney Strong, ved, at det er umuligt at lave fantastiske vine med middelmådige druer. Derfor er det vigtigt, at jordbunden, som vinrankerne står i, er af højeste kvalitet, og at der anvendes de mest avancerede dyrkningsprocesser. Hos Rodney Strong stræber man altid efter høj kvalitet I hver eneste drue ved at sikre, at de først bliver plukket, når de har den optimale modenhed, også selvom det nogle gange betyder, at de kun kan plukke en række ad gangen.