Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
30 dages returret

Mousserende, øvrige

Hvilke bobler serverer du til sommerfesten eller nytårsaften? Der findes mange typer mousserende vin, men den mest kendte er selvfølgelig champagne. Derudover er Cava, Asti, Spumante, Sparkling Wine og Crémant også populære valg, når der skal serveres bobler.

ProductList_Filter

Mousserende 2

Lad propperne poppe og nyd boblerne

Mousserende vine har hver deres unikke karakteristika, og deres bobler bringer en særlig festlig stemning. De forbindes ofte med festlige lejligheder og har en munter og livlig effekt.

Som navnet antyder, kommer champagne fra Champagne-distriktet i Frankrig – og kun derfra. Der findes ikke 'amerikansk champagne', selvom mange kalder andre mousserende vine for champagne.

Der er dog mange andre mousserende vine, der kan konkurrere med champagne – Crémant fra det øvrige Frankrig, Cava fra Spanien, Spumante fra Italien og Sekt fra Tyskland og Østrig. Fælles for dem alle er fremstillingsmetoderne.

Grundlæggende om mousserende vin

Mousserende vin er vin med kulsyre, som skaber de karakteristiske bobler. Under fremstillingen tilsættes gær til druesaften, hvilket omdanner sukkeret til alkohol og frigiver kulsyre. Normalt sker denne fermentering i åbne kar, hvor kulsyren forsvinder ud i luften, hvilket resulterer i vin uden bobler.

Mousserende vine gennemgår en anden gæring i flasken, hvilket skaber boblerne. Denne proces, kendt som sekundær fermentering, er afgørende for at skabe den mousserende vin, vi kender og elsker.

Mange serverer mousserende vin som et velkomstglas inden middagen, men mousserende vine kan meget mere end det. Et køligt glas mousserende vin passer ofte godt til lette retter som fisk og skaldyr, men kan også komplementere mere krydret mad. Det handler om at vælge en vin, der passer til maden, hvor boblerne og syren i mousserende vine spiller godt sammen med fedmen i mange retter.

Historien om mousserende vin

Historien om mousserende vin begynder med den mest kendte af dem alle: champagne. Champagne stammer fra Champagne-distriktet i det nordøstlige Frankrig, som har en fascinerende historie.

I det 18. århundrede forsøgte benediktinermunken Dom Pérignon at fremstille en vin uden bobler. De hvidvine, der blev fremstillet i den nordlige del af Champagne-distriktet, startede naturligt en anden gæring, som skabte bobler. Det menes dog, at englænderne i midten af 1600-tallet udviklede metoden med at tilsætte gær og sukker for at fremkalde en anden gæring i flasken, hvilket skabte boblerne.

Franskmændene begyndte først at anvende denne metode i slutningen af 1600-tallet, da det franske glas var mere skrøbeligt end det engelske og ikke kunne modstå trykket. Da det lykkedes for franskmændene, og Dom Pérignon så boblerne i glasset, sagde han angiveligt: "Jeg drikker stjerner."

I dag kaldes Dom Pérignon "Champagnes fader". Selvom han ikke opfandt metoden til at fremstille champagne, bidrog hans eksperimenterende tilgang væsentligt til champagnens udvikling. Flere hundrede år senere fremstilles mousserende vine stadig på samme måde, som Dom Pérignon banede vejen for.

Mousserende Historie

Fra jord til bord: Rejsen for mousserende vin

Før du kan nyde de boblende dråber i dit glas, har druerne gennemgået en lang og omhyggelig rejse. Produktionen af mousserende vin påvirkes af mange faktorer, herunder markforhold, vejr, vinstokke, gæring og opbevaring, som alle spiller en stor rolle i vinens endelige kvalitet.

De fleste mousserende vine fremstilles ved hjælp af Champagne-metoden. Hvis du ser 'Méthode Traditionelle' på en etiket, betyder det, at vinen er fremstillet efter denne metode. Denne proces er kompleks og består af mange trin, som alle påvirker vinens kvalitet. Her er en oversigt over de forskellige trin, med bemærkning om, at reglerne kan variere afhængigt af vinens oprindelsesregion:

  • Når druerne er høstet og ankommer til vineriet, presses de meget forsigtigt for at udvinde en begrænset mængde most. Dette øger syreindholdet og reducerer bitterstoffer og farvepigment.

  • Mosten lægges derefter på tanke eller fade, hvor den alkoholiske gæring starter, efterfulgt af malolaktisk gæring, som omdanner den syrlige æblesyre til en blødere mælkesyre.

  • For at sikre klarhed og renhed filtreres mosten, hvorefter blandingsprocessen begynder. Dette kræver høj ekspertise, da vine fra forskellige marker med forskellig 'opvækst' blandes sammen.

  • Efter blandingen tappes vinen på flaske og tilsættes en blanding af gær, sukker og klareringstof, kendt som 'Liquer de Tirage'. Denne blanding starter den anden gæringsproces, som typisk tager seks uger og skaber et tryk på seks atmosfærer og en alkoholprocent på 12-13%.

  • Når denne gæring er afsluttet, lagres flaskerne i kælderen i mindst 12 måneder. I denne periode får vinen kontakt med de døde gærceller, hvilket forbedrer smag og aroma.

  • For at fjerne de døde gærceller placeres flaskerne med bunden i vejret i et bur. Flaskerne drejes regelmæssigt for at samle gærcellerne i toppen. Når gærcellerne er samlet, fryses flaskens hals, kapslen fjernes, og trykket skyder gærcellerne ud.
  • Flasken efterfyldes med en blanding af sirup og vin og lagres kort, før den frigives til salg.

Druerne bag mousserende vin

I Champagne-distriktet anvendes tre hoveddruer til fremstilling af champagne: Chardonnay og de to røde druer Pinot Noir og Pinot Meunier. Vinene klassificeres som Brut (meget tør), Sec (tør), Demi-sec (halvtør) og Doux (halvsød).

Cava fremstilles primært af de spanske grønne druer Macabeo, Parellada og Xarel-lo, men også i stigende grad af Chardonnay.

De franske Crémant-vine produceres i flere regioner og anvender forskellige druetyper. Crémant de Bourgogne fremstilles hovedsageligt af Chardonnay og Pinot Noir, mens Crémant de Bordeaux laves af de grønne druer Semillon og Muscadelle. I Alsace anvendes Pinot Noir og Chardonnay, og i Loire er hoveddruerne Pinot Noir, Chardonnay og Chenin Blanc.

De italienske Spumante-vine fremstilles i mange variationer, fra knastørre til meget søde, og anvender et bredt udvalg af druesorter.

Flasker designet til højt tryk

Mousserende vine tappes ofte på tunge, tykbundede flasker, der er designet til at modstå det høje tryk fra den mousserende vin. Disse flasker er typisk lavet af tykt glas for at forhindre, at de sprænger under trykket, som kan være op til seks atmosfærer. Dette gør dem både robuste og sikre til opbevaring af mousserende vine.

Flaskerne kommer i forskellige størrelser, hvor standardflasken indeholder 0,75 liter, men de findes også i større formater som Magnum, der rummer 1,5 liter, og endda endnu større formater til særlige lejligheder. Disse flasker er udstyret med en karakteristisk korkprop, som består af flere stykker kork, der er limet sammen for at sikre en tæt forsegling. Øverst er der et kugleformet stykke kork, mens det nederste stykke, som er i kontakt med vinen, er cylindrisk. Når proppen sættes i flasken, skrumper den på grund af trykket og danner en tæt forsegling.

For at holde proppen på plads, især under det høje tryk, fastgøres den med en elegant kapsel og en metaltråd, kendt som en muselet. Muselet'en er snoet rundt om flaskens hals og skal fjernes ved at dreje den, før proppen kan skydes af. Denne konstruktion sikrer, at proppen ikke utilsigtet springer af og giver samtidig en vis elegance til flaskens udseende.

Denne kombination af robust flaske, tæt korkprop og sikker muselet er afgørende for at bevare vinens kvalitet og sikre, at boblerne forbliver intakte, indtil flasken åbnes og nydes. Det er denne omhyggelige emballage, der gør mousserende vine til en festlig og luksuriøs oplevelse, hver gang proppen springer.