Champagne
Gør enhver festlig lejlighed uforglemmelig med vores store udvalg af champagne. Uanset om det er en fødselsdag, bryllup eller nytårsaften, er champagne det perfekte valg for at fejre med stil. Se vores eksklusive sortiment her.
ProductList_Filter

Champagne - kongen af mousserende vine
Champagne-distriktet, beliggende kun 1½ times kørsel øst for Paris, er hjemsted for op mod 350 kvadratkilometer vinmarker, over 100 champagnehuse og 15.000 mindre vingårde.
Hvert år sælges der 300 millioner flasker champagne verden over, og på ethvert tidspunkt er der en milliard flasker under udvikling i regionen. Disse omfatter både almindelig champagne, årgangschampagner og roséchampagner.
Hvad er Champagne?
Champagne stammer udelukkende fra Champagne-distriktet i Frankrig. Selvom mange kalder andre mousserende vine for champagne, kan ægte champagne kun komme fra dette område.
Champagne er i sin enkleste form vin med kulsyre. Under vinfremstillingen tilsættes gær til druesaften, hvilket omdanner sukkeret til alkohol og frigiver kulsyre. Normalt sker denne fermentering i åbne kar, hvor kulsyren forsvinder ud i luften, hvilket resulterer i vin uden bobler.
Champagne gennemgår en sekundær fermentering i flasken, hvilket skaber de karakteristiske bobler. Denne proces adskiller champagne fra andre vine.
Champagne er ikke kun til festlige lejligheder eller som apéritif. Mange champagner passer perfekt til lette retter, skaldyr, fisk og tapas, takket være boblerne og syren, der komplementerer maden.
Druerne bag Champagne
I Champagne-distriktet er der syv tilladte druesorter, men primært anvendes tre til fremstilling af champagne:
- Chardonnay: Den grønne drue.
- Pinot Noir: En af de blå druer.
- Pinot Meunier: Den anden blå drue.
Champagne har også forskellige betegnelser, der indikerer smagen:
- Brut: Meget tør champagne.
- Sec: Tør champagne.
- Demi Sec: Halvtør champagne.
- Doux: Halvsød champagne.
Champagne: En historie fyldt med bobler
Champagnes historie er både interessant og unik, adskilt fra den generelle vinhistorie.
Historien om champagne begynder i det 18. århundrede med benediktinermunken Dom Pérignon, ofte kaldet 'Champagnes fader'. Ironisk nok forsøgte han ikke at skabe bobler, men at undgå dem. I det nordlige Champagne-distrikt kunne hvidvin under visse forhold naturligt starte en anden gæring, hvilket skabte bobler.
Moderne forskning antyder, at englænderne omkring 1660 udviklede metoden med at tilsætte gær og sukker for at fremkalde en anden gæring i flasken, hvilket skabte boblerne.
Franskmændene begyndte først at anvende denne metode lige før år 1700. Det franske glas var mere skrøbeligt end det engelske og kunne ikke modstå trykket. Ifølge legenden udbrød Dom Pérignon, da han så boblerne: "Jeg drikker stjerner."
Selvom Dom Pérignon ikke opfandt champagne-metoden, bidrog han væsentligt til dens udvikling ved at eksperimentere med at blande vin fra forskellige marker og druesorter. Hans arbejde banede vejen for de mousserende vine, vi kender i dag.
Champagnes rejse fra jord til bord
Champagnedruerne gennemgår en lang og omhyggelig rejse, før de kan nydes som boblende vin i dit glas. Faktorer som markforhold, klima, druetype, vinstokke, høst, gæring og opbevaring spiller alle en rolle i den endelige kvalitet af champagnen.
Fremstillingen af champagne er en kompleks proces med mange deltrin, kendt som Méthode Traditionelle, som også anvendes af andre mousserende vine, der ikke kan kalde sig champagne.
Når druerne ankommer til vineriet, presses de nænsomt for at udvinde en begrænset mængde most. Dette øger syreindholdet, begrænser bitterstoffer og minimerer farvepigment, medmindre det er en roséchampagne, hvor mosten skal være klar.
Efter presningen lægges mosten på tanke eller fade, og den alkoholiske gæring starter, efterfulgt af malolaktisk gæring, som omdanner den syrlige æblesyre til en blødere mælkesyre.
Grundvinen filtreres for at sikre klarhed og renhed, hvorefter blandingsprocessen begynder. Producenterne blander vine fra forskellige marker og druesorter for at opnå den ønskede smag.
Vinen tappes på flaske og tilsættes 'Liquer de Tirage', en blanding af sukker, gær og klareringstof, som starter andengæringen. Denne proces tager cirka seks uger og skaber et tryk på seks atmosfærer og en alkoholprocent på 12-13%.
Efter andengæringen lagres flaskerne i mindst 12 måneder i kælderen, hvor vinen får kontakt med de døde gærceller, hvilket forbedrer smag og aroma.
For at fjerne de døde gærceller placeres flaskerne i et ståltrådsbur med bunden i vejret. Flaskerne drejes regelmæssigt, så gærcellerne samler sig i toppen. Flaskens hals fryses, kapslen fjernes, og trykket skyder gærcellerne ud. Flasken efterfyldes med en blanding af sirup og vin.
Champagne skal lagres mindst et år, før den kan sælges, og er drikkeklar på dette tidspunkt. Årgangschampagne, også kaldet Vintage Champagne, skal lagres i mindst tre år og fremstilles kun i de bedste årgange, hvilket udgør fem procent af den samlede produktion. Disse kan lagres i mange år.
Champagne på små & store flasker
Der er intet mere festligt end champagne på store flasker. Det ser imponerende ud, smager fantastisk og skaber en uforglemmelig oplevelse. Du behøver ikke at have vundet et Formel 1-løb for at nyde champagne fra en magnum- eller dobbeltmagnumflaske – det kræver blot, at du har nok gæster til at dele de gyldne dråber med.
Champagneproducenter bruger ofte tunge, tykbundede flasker, der kan modstå trykket fra den mousserende vin. Standardflasken indeholder 0,75 liter og lukkes med en karakteristisk korkprop, der består af flere stykker kork. Øverst er der et kugleformet stykke, nederst et cylindrisk stykke, og de er limet sammen med et tredje stykke kork. Vidste du, at en ubrugt prop er cirka 1½ gange større end en brugt? Proppen skrumper, når den sættes i under tryk og holdes fast af en metaltråd eller en muselet.
Som Lily Bollinger fra det berømte Champagne-hus sagde: "Jeg drikker det, når jeg er glad og når jeg er ked af det. Nogle gange drikker jeg det, når jeg er alene. Når jeg har gæster, betragter jeg det som obligatorisk. Jeg nipper til det, når jeg ikke er sulten, og drikker det, når jeg er. Ellers rører jeg det aldrig, med mindre jeg er tørstig."
