Superflot balanceret Bourgogne. Chassagne er mest kendt for sine hvidvine, men på Champs de Morjot marken er der plantet Pinot Noir.
Chassagne Montrachet, Les Champs de Morjot fremstår flot klar rubinrød i glasset. Duften er præget af frisk, moden frugt med krydret præg fra fadlagringen. Smagen er stor og fyldig med god balance mellem frugt, syre og modne tanniner. En vin med ligefrem charme og lang, elegant eftersmag.
Denne vin er en fremragende ledsager til vildt, svinekød og fjerkræ. Prøv den til ost og se, hvordan den fremstår endnu mere rund.
Serveringstemperatur: 15-16°C
Les Champs de Morjot laves på 100% Pinot Noir-druer. Vinificationen er traditionel med brug af moderne udstyr. Gæringen finder sted på temperaturkontrollerede rustfrie ståltanke i 14 dage. Når gæringen er forbi, lagres vinen i 14 måneder på 225 liters egetræsfade, hvoraf 20% er nye, de sidste 80% fordeles med 20% på fade der er 1, 2, 3 og 4 år gamle. Vinen filtreres ikke før aftapning.
Château de la Charrière ligger nær byen Santenay i den sydlige del af Bourgogne-distriktet, Côte de Beaune. Domainets marker ligger 250 meter over havets overflade, og dækker et areal på 15 ha, hvor jorden er sammensat af kalk og ler.
På skråningen er 2,5 ha af jorderne 100% beplantet med Bourgognes "store" rødvinsdrue, Pinot Noir. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 35 år. Det årlige høstudbytte udgør 50 hl pr. ha. Slottet er ejet af Yves Girardin, der også er ansvarlig for produktionen.
I den centrale del af Cote de Beaune-delen i Bourgogne finder vi området Chassagne-Montrachet, hvor druerne til denne Chateau de la Charriere-vin kommer fra. Og det er altså intet mindre end et pragteksemplar af en Bourgogne. Ligeså snerpet og indelukket, den er fra start, ligeså fornemt åbner den sig med elegance og struktur. Her er en forrygende kompleksitet, og samtidig med at det er en vin i den meget lette kategori, rummer den en stribe dybe lag af lækre bær og frugter, der alligevel giver en oplevelse af storhed. 5 stjerner.
Duft af bark, soja, røg og lidt røde bær. God fyldighed i smagen med pæn frugtkoncentration i den moderne stil med runde, bløde tanniner og udmærket længde….
Duft af bark, soja, røg og lidt røde bær. God fyldighed i smagen med pæn frugtkoncentration i den moderne stil med runde, bløde tanniner og udmærket længde.