Stort og eksklusivt vinsortiment
Landsdækkende team af vinkonsulenter
Professionel kundeservice & hurtig levering
På lager
Varenummer: 0821009

Brotte Esprit Barville Rouge (2021)

Elegant og frugtfyldt med fine krydderier og en flot balance. En vin der viser, hvad der får så mange til at elske vinene fra Côtes du Rhône.

God til: Kalv, oksekød, dessert


Karakter
Tør
Sød
Fylde
Let
Kraftig
Tannin
Lav
Høj

Type
Rødvin
Druer
Grenache, Syrah/Shiraz
Smagsnoter
Peber, lavendel, kirsebær, brombær
Alkohol og indhold
14 % / 75 cl
Land
Frankrig
Område
Rhône
Distrikt
Côtes du Rhône
Producent
Brotte
Serveringstemperatur
16-18°C
Holdbarhed efter åbning
3-5 dage
Dyrkningsmetode
Konventionel
Lagringspotentiale
16-20 år
Fadlagring
Ja
Periode på fad (mdr.)
12
Type af fad
Eg
Proptype
Korkprop
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
0.6 g/L
Velegnet til
Kalv, oksekød, dessert
Indeholder
Sulfitter

Kraftig og silkeblød

Esprit Barville er smuk mørkerød i glasset med en fin lys kant. Duften byder på noter af blommer, druer og mørke bær samt peber og et hint af timian. I munden føles vinen varm, blød og elegant. Noterne fra duften går igen og suppleres af vilde røde bær, mørke kirsebær, skovbund og lakrids. Tanninerne er bløde og flot afrundede, og vinen har en dejlig vedvarende eftersmag.

En fremragende ledsager til kalve- og oksekød samt krydrede pølser. Eller prøv den til en lækker chokoladedessert måske med syltede kirsebær.

Serveringstemperatur: 16-18°C

Fremstilling

Markerne dyrkes efter bæredygtige principper og der gennemføres en grøn høst for at øge koncentrationen i druerne. Grenache-, og Syrah-druerne til Esprit Barville håndplukkes ved optimal modenhed, hvorefter de hurtigt transporteres til vineriet. Ved ankomst til vineriet presses druerne let, inden vinifikationen startes. Vinifikationen foregår i lukkede betontanke for at bevare druernes karakter og friskhed i den endelige vin. Druerne fermenteres (gæres) ved 28-30°C i 15-20 dage, og i løbet af denne proces pumpes druemosten dagligt over druekvaset for at udtrække mest mulig smag og karakter. Efter endt gæring lagres vinen på egetræsfade i 12 måneder og tappes på flaske i efteråret inden vinen frigives til markedet.

Om producenten

I 1931 slog Laurent Charles Brotte sig ned i det prestigefyldte vinområde Châteauneuf-du-Pape i Rhône-området. Her kastede den unge Charles sig over vindyrkning og anlagde et tapperi i den lille by og således blev kimen til Maison Brotte lagt.

Laurent Charles Brotte viede sit liv til at forsyne vinelskere over hele verden med kvalitetsvine, der afspejler områdets stil og karakteristika. I 1952 fik han ideen til brandet ”La Fiole du Pape”, som for alvor slog Châteauneuf-du-Pape fast i folks bevidsthed, og i dag eksporteres ”La Fiole du Pape” til 90 lande i hele verden. Maison Brotte er i dag et dynamisk vinfirma med over 60 ha og 4 ejendomme: Domaine Barville, Château de Bord, Domaine Grosset og Domaine de l’Aube men også eget tapperi. I 1972 anlagde familien desuden et museum, hvor de besøgende kan kigge nærmere på Rhône dalens historie.

Anmeldelser fra øvrige årgange

Årgang 2020

— VinAvisen (20-06-2022)

Det er ikke så længe siden, vi smagte årgang 2019 af denne glimrende rødvin, og de samme rosende ord gælder også for årgang 2020: En fyldig og aromatisk rødvin - en rigtig Rhône-vin - med de krydrede noter i front, men også med god moden frugt som modspil. Eftersmagen er lang og varm og slutter med afrundede tanniner...

Årgang 2019

— VinAvisen (09-05-2022)

En fyldig og aromatisk rødvin - en rigtig Rhône-vin - med de krydrede noter i front, men også med god moden frugt som modspil. Eftersmagen er lang og varm og slutter med afrundede tanniner...

Årgang 2017

— Barego'mad (28-10-2019)

Det er ikke uden grund, at vinene fra Côtes du Rhône for længst har tryllebundet mange danske vinelskere. Et fantastisk vinområde med stor diversitet alt efter om du befinder dig i den nordlige eller sydlige del af Rhône. Brotte Côtes du Rhône Esprit Barville 2017 lever så sandelig op til regionens ry og popularitet, og leverer en charmant vinoplevelse, der vil gøre enhver dansk slagtegris eller ungt kødkvæg glad i låget. I glasset er denne vin fra det sydlige Rhône smuk mørk rubinrød med et changerende lyst skær og en letdansende viskositet. Denne franske charmør viser en fin og elegant frugtig næse af røde bærfrugter som kirsch, blommer, boysenbær, lavendel og lidt krydderurter, som går igen i munden og får følgeskab af lidt finsk lakrids og frisk timian. Smagen er blød og mellemfyldig med en dejlig behagelig letkrydret varme, fin syrerygrad og fløjlsbløde tanniner, som kulminerer i en dejlig insisterende finale med flere interessante nuancer. Brotte Côtes du Rhône Esprit Barville 2017 er en rigtig fin madvin, som jeg med god ro i sindet vil servere både til hverdag og fest. Giv den lidt ilt og den vil afsløre nye sider af sig selv. Til en pris på 75 kroner er den mere end godkendt!

— Flaskehalsen (16-11-2020)

Brotte er en af de producenter, jeg med ret stor tryghed kan vende mig til, når jeg skal bruge en Rhone-vin med fylde, frugt – og alligevel en vis power og struktur. Det får jeg også i denne version, der har en god portion vildskab, der dog er balanceret så nydeligt, at det holdes indenfor en ramme, der stadig giver mening og har en vidunderlig helhed. Det er alt godt fra den mørke skov med både bær, urter og en snert af anis mod slutningen. En rigtig lækker vin, der kan strække sig fra alt fra mere tunge kødretter til de finere og finessefulde af slagsen. Det er sjældent at smage en vin, der har så meget personlighed og struktur, og som samtidig giver en så markant fornemmelse af at være en allrounder, der både passer til de fleste kødretter og smagsløg. 90 point.

— VinAvisen (14-12-2020)

En dejlig aromatisk rødvin med mørke kirsebær og fine krydrede noter i smagen. Eftersmagen er lang og slutter med afrundede tanniner.

Årgang 2015

— Nordjyske Stiftstidende (23-07-2018)

... Fint krydret vin, tør med et godt bid af garvesyre til sidst. Det er grillvin.

— Alt om vin (25-02-2018)

Brombær, blåbær. Ristet kaffe. Krydderurt, flint og mineraler. Flot krydret finish med peber. god forfriskende syre. Højt niveau for en generisk Cötes du Rhône. Bulderbasse med smæk for skillingen.

Anbefalede produkter