Stort og eksklusivt vinsortiment
Landsdækkende team af vinkonsulenter
Professionel kundeservice & hurtig levering
På lager
Varenummer: 0621189

Bixio Pinot Grigio Arcole DOC (2022)

En dejlig frisk hvidvin med masser af smag og god balance mellem syre og sødme, hvilket gør vinen velegnet både som aperitif, men også som tilbehør til fisk og lyst kød.

God til: Aperitif, fisk - fede, fisk - mager, kylling og kalkun, skaldyr, sushi


Karakter
Tør
Sød
Fylde
Let
Kraftig

Type
Hvidvin
Druer
Pinot Grigio
Smagsnoter
Citrus, mango, banan
Alkohol og indhold
13 % / 75 cl
Land
Italien
Område
Veneto
Distrikt
Arcole
Producent
Bixio
Serveringstemperatur
10-12°C
Holdbarhed efter åbning
Under 3 dage
Marknavn
Arcole
Dyrkningsmetode
Konventionel
Fadlagring
Nej
Proptype
Korkprop
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
3.1 g/L
Velegnet til
Aperitif, fisk - fede, fisk - mager, kylling og kalkun, skaldyr, sushi
Indeholder
Sulfitter

Frisk, smagsfyldt og med god balance

Vinen har en sart gul farve i glasset med gyldne reflekser. Duften er rig på blomster og frisk frugt med hints af grønne æbler og abrikos. I munden opleves vinen utrolig frisk med noter af akaciehonning. Der er god balance mellem syre og sødme og en behagelig eftersmag.

Nyd vinen som aperitif eller server den til fisk eller lyst kød.

Serveringstemperatur: 10-12°C

Fremstilling

Vinen er fremstillet på 100% Pinot Grigio-druer. Druerne høstes ved optimal modenhed og efter en let presning sies mosten fra drueskindet. Den alkoholiske gæring foregår ved en temperatur omkring 16-18C. Efter endt gæring lagres vinen i 2 måneder på rustfri ståltanke, hvorefter den tappes på flasker og lagrer yderligere 1 måned.

Om producenten

Bixio-familiens spændende historie tog sin spæde start i den lille by Soave tæt på Romeo og Julies hjemby Verona. Her kæmpede den høje ranke soldat fra Genova Nino Bixio side om side med Garibaldi i slaget ved Custoza den 24. juni 1866. Slaget stod mellem kongedømmet Italien og kejserdømmet Østrig og var en del af Italiens 3. løsrivelseskrig.

Den unge soldat mødte en smuk lokal kvinde, som fødte ham sønnen Alfonso. Alfonso voksede op i det smukke vinområde omkring Verona. Han fandt interesse for vindyrkning og købte vinmarker i classico-området Soave. I dag, over 150 år efter mødet mellem den charmerende soldat og den smukke kvinde, driver 4. generation af familien Bixio firmaet. Ud over 3 ha vinmarker og et moderne produktionsapparat råder den traditionsrige Bixio-familien over en stor mængde erfaring indenfor vindyrkning. Familien Bixio er i dag garant for vine af meget høj kvalitet og er en fortræffelig formidler af nogle af områdets bedste vine.

Anmeldelser fra øvrige årgange

Årgang 2020

— VinAvisen (24-01-2022)

Appellationen Arcole, der er 22 år gammel, ligger i Veneto og strækker sig også ind i Vicenza. Det er en mild og meget frugtrig hvidvin med en fyldig og vedvarende smag, der blandt andet byder på noter af modne mirabeller og en fin frugtsødme til slut. En dejlig all round vin, som mange vil kunne lide.

Årgang 2019

— VinAvisen (01-02-2021)

Denne hvidvin kommer fra Arcole - en appellation i Veneto-regionen - og det er en ualmindelig dejlig vin med duft af kornmark og citrus og med en fyldig, let cremet smag med sødmefuld frugt, der slutter med tilpas tørhed. En vin med en stor spændvidde til mad.

Årgang 2017

— VinAvisen (08-04-2019)

Fra det lille distrikt Arcole i nærheden af Verona kommer denne interessante hvidvin - interessant på grund af dens særlige, aromatiske smag med noter af æbler og især pærer. Vinen har en god, frisk syre og en lang eftersmag. Nok bedst til mad.

Anbefalede produkter