Stort og eksklusivt vinsortiment
Landsdækkende team af vinkonsulenter
Professionel kundeservice & hurtig levering
På lager
Varenummer: 0521265

Rodney Strong Russian River Valley Pinot Noir (2018)

Her er et tydeligt eksempel på hvorfor Pinot Noir skal dyrkes uden for Bourgogne. Russian River Valley er absolut et af de bedste steder til denne vanskelige drue i Californien. Intensitet og nerve pakket ned i en flaske.

God til: Kylling og kalkun, ost - mild, ost - kraftig


Karakter
Tør
Sød
Fylde
Let
Kraftig

Type
Rødvin
Druer
Pinot Noir
Smagsnoter
Kirsebær, solbær, krydderi
Alkohol og indhold
14.5 % / 75 cl
Land
USA
Område
Californien
Distrikt
Sonoma County
Producent
Rodney Strong Vineyards
Serveringstemperatur
16-18°C
Holdbarhed efter åbning
Under 3 dage
Dyrkningsmetode
Konventionel
Fadlagring
Ja
Periode på fad (mdr.)
7
Type af fad
Fransk Eg
Proptype
Korkprop
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
1.6 g/L
Velegnet til
Kylling og kalkun, ost - mild, ost - kraftig
Indeholder
Sulfitter

Intens og flot

En flot klar farve med en fin elegant aromaprofil. Her er noter af små røde bær og rosenblade. Smagen er så flot balanceret med fin vanillekarakter fra fadet og en intens rød frugt. En anelse krydderi afslutter denne smukke Pinot Noir.

En fremragende ledsager til lyse kødretter, fjerkræ og moden blød ost.

Serveringstemperatur: 16-18°C

Fremstilling

Rodney Strong var en af de første, der tilbage i 1968, plantede Pinot Noir i Russian River Valley, der nu er kendt som et af de bedste steder i verden at dyrke denne drue. Han tilplantede marken River East Vineyard, lige ved siden af vineriet. Denne mark leverer stadig de bedste druer til husets Estate Pinot Noir vine. Pinot Noir er en drue, der altid vil levere lyse vine, hvor intensiteten er mere dominerende end den rå kraft. Det formår Rodney Strong at få til, at gå op i en højere enhed.
Druerne gæres på traditionel vis, og vinen lagres herefter 6 måneder på små franske egetræsfade.

Om producenten

Sonoma County’s første CO2 neutrale vinproducent.

Rodney Strong Vineyards er i dag ejet af Tom Klein, der købte vineriet i 1989. Tom har fra starten været interesseret i, at optimere Rodney Strong Vineyards til at møde de krav, den moderne forbruger stiller til gode vine. Der er investeret i nyt udstyr til kælderen, marker er genplantet, og der dyrkes efter regler for bæredygtigt vinbrug. Det kræver det bedste råmateriale at producere gode vine og med vinmarker i de bedste områder, Alexander Valley, Russian River Valley og Chalk Hill, producerer Rodney Strong verdensklasse vine, der viser essensen af Sonoma County.

Derudover er Tom en stærk fortaler for miljøet, og i oktober 2009 blev Rodney Strong, som det første vineri i Sonoma County, defineret som CO2 neutralt. Dette er bl.a. opnået med et stort anlæg af solceller på toppen af vineriet.

Anmeldelser fra øvrige årgange

Årgang 2020

— Decanter (01-06-2023)

Årgang 2016

— Alt om vin (05-03-2020)

Tydelig Pinotnæse, kirsebær, laurbær og graffit. Lækker frugtdreven med en del urtede noter og en imponerende flot integreret syre der giver denne oversøiske Pinot Noir nerve og intensitet. Læg dertil en fin mineralsk afslutning. Rodney Strong imponerer igen og igen med deres velafstemte Pinot Noir vine.

— Flaskehalsen (22-02-2021)

Det her er en af de vine, der altid skaber lidt ekstra spænding i den tykke mavse, når den lander på anmelderbordet. For Rodney Strong holder næsten altid et skyhøjt niveau på både Cabernet Sauvignon og Pinot Noir. Her er det 2016’eren af deres Pinot Noir fra Russian River Valley i Sonoma County, og det smager altså fortryllende. Den indelukkede stil, som Pinot Noir kan være præget af i begyndelsen, er kun marginalt tilstede, mens der meget hurtigt springer friske bær frem i aromaen. Den har en lethed, der ellers mest kendetegner de køligere vinområder, men under jordbær, hindbær, let peber og frisk syre, gemmer der sig også en blød og flydende stil, der går rent ind. Rodney Strong har endnu engang skabt en stærk og top-kompetent Pinot Noir, der viser Californien fra den charmerende, lysere og lettere side. 5 stjerner.

— Wine Spectator (15-10-2019)

This refined version shows lithe flavors of cherry tart ans raspberry, hints of nutmeg, all supported by mediumgrained tannins and fresh acidity. Chocolate, spice and cream details emerge on the rich finish.

— VinAvisen (30-11-2020)

Duften af denne rødvin er mild med strejf af nyslået græs. Pinot Noir-vine forbindes ofte med en forholdsvis let og saftig smag med friske bærnoter. Her er der kraft og frugtsødme og dejlige krydrede noter samt et lille bittert bid til slut, der gør vinen velegnet til mad. En lidt atypisk vin på Pinot Noir-druen - men bestemt en ualmindelig dejlig kvalitets-vin.

Årgang 2014

— Flaskehalsen (11-04-2019)

Der findes bløde og fyldige Pinot Noir-vine fra Californien. Det er dem, der er flest af, hvis du bevæger dig i prisklasse omkring de 100 kroner. De kan være rigtig rare og fine til prisen, men de har sjældent det væld af nuancer, som druen ellers lægger op til. Det formår Rodney Strong at ændre på med denne vin, der viser de bedste sider af californisk Pinot Noir. Fra Sonoma/Russian River Valley-området kommer denne vin, der har en flot balance og en lang, stort krydret og alligevel elegant eftersmag.

— Kvindevin (23-10-2020)

Antydning af røg i smag og duft på en baggrund af modne bær og skovbund. Totalt smooth operator med en behagelig syre.

Årgang 2013

— FinansBureauet (19-02-2018)

...Intensiv næse med stald, bacon og kirsebær i skøn forening, opulent og frugtintensiv mund med generøse mængder af vanilje, mørk chokolade og espresso pakket ind i silkebløde tanniner og en lang eftersmag med balsamisk præg. Et brag af en Pinot Noir.

Anbefalede produkter