Her har vi en meget alsidig vin, der er lige så forfriskende som en skål frugtsalat bare i flydende form.
Vinen har en dyb rød farve. Op af glasset vælder en duft af brombær, kirsebær og vanilje med et hint af skovbund. Smagen afspejler duftene. Den er frugtig og sød til at starte med, derefter bliver den saftig og slutter af med en blød afrundet eftersmag med en anelse syre. Så forfriskende som en portion frugtsalat.
Denne alsidige vin er pragtfuld på egen hånd men er også skøn med en gang grillmad og sushi. Prøv at servere Whole Cluster Pinot Noir afkølet på en varm sommeraften.
Serveringstemperatur: 13-14°C
Druerne til Whole Cluster Pinot Noir kommer fra udvalgte marker. Markerne er udvalgt pga. deres særlige egenskaber, som på usædvanlig vis komplementerer vinens unikke stil. De hele drueklaser bliver nænsomt hældt i rustfrie ståltanke. Herefter trækkes ilten ud af tanken, gær tilsættes og tanken forsegles. Druerne presses, når den ideelle frugtkarakter er opnået, og mens tanninerne stadig er milde.
Efter presning gæres mosten i 7-10 dage i rustfrie ståltanke. PH-værdien overvåges nøje, mens den malolaktiske gæringsproces er i gang, indtil den ønskede balance er opnået.
Willamette Valley Vineyards er beliggende i Willamette Valley, som er staten Oregons største vinregion. Grundlæggeren Jim Bernau købte gården I 1983 og ryddede jorden for de gamle blommetræer, som med årene var næsten blevet gemt i gyvel og brombærbuske. I stedet satte han vinstokke med Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Gris. Han startede med at vande vinstokkene manuelt med almindelige havevandslanger. Gennem adskillige kurser på Davis University of California samt seminarer både i Frankrig og på universitetet i Californien dygtiggjorde Jim Bernau sig, og i 1989 var han klar til at føre sin drøm ud i livet - en topklasse vingård i Willamette Valley med speciale i cool climate vine især Pinot Noir. En god kombination af arbejdsomhed, målbevidsthed og dedikerede ildsjæle har ført vingården fra en spinkel idé til i dag at være én af Oregons førende vinproducenter. 47% af vinavlerne i Oregon er certificeret som bæredygtig og Willamette Valley Vineyards arbejder også under størst mulig hensyntagen til miljøet. Alle deres traktorer og lastbiler kører på biobrændsel, og firmaet er i dag den ledende producent af certificeret bæredygtig vin fra Oregon. Grundlæggeren Jim Bernaus filosofi er at ”skabe elegante, klassiske Oregon-vine fra Willamette Valley. Når man er født og opvokset i Oregon, så værdsætter vi vores miljø og bruger bæredygtige metoder i dyrkningen og fremstillingen af vores vine”.
Her er der Pinot Noir fra det nordamerikanske Oregon-område, hvor man har klimaet til at få nogle mere elegante nuancer frem i druen, end man har i det solbeskinnede og lune Californien. Tag ikke fejl, jeg elsker californisk Pinot Noir, men så snart den bliver dyrket i køligere områder, bliver det bare en helt anden type af vin. Her er det let og lækkert, men alligevel er det voldsomt smagfuldt og charmerende. Den niver en smule tandkødet, hvilket man ikke så ofte oplever fra en Pinot Noir, men samtidig er det vanvittigt blødt på tungen og i munden. Eftersmagen er lang og frugtsød og sætter en flot streg under kvaliteten af denne lækre Pinot Noir.
Delikat og lækker rødvin fra staten Oregon og på druen Pinot Noir. Vinen har en frugtagtig smag og bløde tanniner, fin krydring og lang eftersmag. Tør, men også med sødme.
Noget af det bedste, vi har prøvet fra Oregon med dybrød farve, bær, urter og vanilje i en lang, afrundet smag. En let syre går godt i hånd med sødmen, hvilket gør vinen til en bredt anvendelig pinot noir...
Karakterfuld og markant amerikansk Pinot Noir med fad, peber, tobak og solbær i både næse og mund tilsat strejf af lakridsrod, vanilje og jordbær i den lange elegante eftersmag.
Let og elegant rødvin med fornem Pinot-karakter. Tør, men også med sødme, og dertil dejlig, blød frugt og en lang eftersmag.
Meget ekspressiv næse af mørk moden frugt, små modne (let syltede) brombær, chokolade, karameliserede noter og et let touch af læder. Rund cremet frugtrig i munden med fløjlsblød afslutning. Sunshine Pinot Noir...
Partially carbonic macerated (think Beaujolais), this bright and fruity wine has extra complexity in this new vintage. An interesting whiff of funk leads to forward and appealing cherry and plum fruit flavors. This is a great bottle to pop with a grilled salmon.