Rødvinens rejse
Inden du hælder rødvinen i glasset hjemme hos dig selv, har et væld af processer og et komplekst samspil mellem druer, klima, teknikker fundet sted. Fælles for dem alle er, at de har indflydelse på den vin, du serverer.


Følg rødvinens rejse: Fra druemost til flaske
Som passionerede rødvinseksperter med mange års erfaring på vinmarkedet, har vi samlet essentiel viden om rødvin. Dette vil hjælpe dig med at forstå, vælge og nyde den perfekte rødvin til din næste middag.
Hvad er rødvin?
Rødvin er i sin essens gæret frugtsaft. Hvis du slår op i vinbøger eller på Wikipedia, vil du finde, at rødvin per definition er resultatet af en gæringsproces, hvor druesaftens sukker omdannes til alkohol.
Naturlig vinproduktion
Vinproduktion er i høj grad en naturlig proces. Hvis vinproducenten lader druerne være, vil de automatisk begynde at lave vin. Druernes saft er fyldt med sukker, og når drueskallen sprækker, starter gærcellerne på skallen gæringsprocessen - helt af sig selv.
Moderne vinproduktion
I dag er produktionen af rødvin dog en topprofessionel proces. Hver eneste fase, fra høst til gæring og lagring, er nøje kontrolleret og overvåget for at sikre den højeste kvalitet. Dette omfatter alt fra temperaturstyring under gæringen til valg af lagringsmetoder, som kan inkludere egetræsfade for at tilføje ekstra smagsnuancer.
Sådan forløber druernes vækstsæson
Det er på vinmarkerne, at grundlaget for rødvinens kvalitet skabes. Når høsten er slut om efteråret på den nordlige halvkugle, går vinplanterne i dvale.
Vinter: Forberedelse og beskæring
Henover vinteren ryddes markerne op, og opbindingssystemerne repareres. I februar, når dagene bliver længere, er det tid til at beskære vinplanterne. Beskæringen foregår ved håndkraft og kræver meget mandskab. Når foråret nærmer sig, skal beskæringen være afsluttet.
Forår: Løvspring og overvågning
Foråret markerer starten på en ny vækstsæson. Vinbønderne overvåger markerne dagligt for at beskytte mod svampesygdomme og skadedyr, især i fugtige og kolde perioder. Samtidig bekæmpes ukrudtet, som begynder at vokse igen.
Sommer: Vækst og beskyttelse
I løbet af foråret får vinplanterne masser af sol, og bladene på vinstokkene folder sig ud. Vejret kan være uforudsigeligt med både sol og hagl. Sidst i april stiger temperaturen, og det er vigtigt at undgå frost.
Planterne vokser hurtigt, og vinproducenterne binder stokkene op og reducerer antallet af skud for at fremme større og bedre drueklaser. I maj blomstrer vinplanterne, og frost kan skade blomsterne og reducere høsten.
Sommer: Arbejde og vejrudsigter
Sommeren er fyldt med arbejde. Vinplanterne vokser hurtigt, og ukrudtet skal holdes nede. Vejrudsigterne overvåges nøje, især for hagl, som kan ødelægge en hel vinmark på få minutter.
I juli fortsætter vinplanternes vækst, og de skal styres og balanceres for at opnå den bedste druekvalitet. Druerne har brug for masser af sol for at modne optimalt. Vinproducenterne arbejder intenst med at opbinde og beskære planterne.
Grøn Høst og modning
Druerne begynder at få størrelse, og nogle druesorter kan give et stort udbytte, hvilket kan gå ud over kvaliteten. Derfor foretager nogle vinproducenter en 'grøn høst' for at begrænse høstudbyttet og opnå højere kvalitet.
Når man når august uden vejrskader, er man godt på vej. Men skadedyr og svampesygdomme kan stadig være en trussel. Hvis man undgår disse, er høsten lige om hjørnet.

Høstens højdepunkt: Fra mark til vin
Vinhøsten markerer kulminationen på et års intensivt arbejde i vinmarkerne. Klimaændringer har medført, at høsten i Europas varmeste områder starter tidligere, men de vigtigste høstmåneder er stadig september og oktober.
Beslutninger før høsten
Inden høsten begynder, skal vinproducenten træffe flere afgørende beslutninger:
-
Optimal høsttidspunkt: Det rette tidspunkt for høst afhænger af druernes modenhed, især sukkerindholdet, som er afgørende for vinens kvalitet.
-
Håndhøst vs. maskinhøst: De fleste druer høstes i dag med maskiner, hvilket har både fordele og ulemper. Maskinhøst er hurtig og effektiv, især hvis vejrudsigten lover regn, og kan udføres om natten, når vejret er køligere. På svært tilgængelige marker er håndhøst nødvendigt, hvilket tillader en mere omhyggelig sortering.
-
Sortering af druerne: Efter høsten sorteres druerne, både hele klaser og enkelte bær, for at sikre, at kun de bedste druer bruges. Dette løfter vinens kvalitet betydeligt.
Gæringsprocessen
I rødvinsproduktion knuses druerne og udblødes, enten før eller samtidig med gæringen. Rødvin får sin farve, smag, duft og tannin fra skaller, kerner og stilke. Når en passende mængde af disse er udtrukket, presses det hele, og den rene most gærer færdig.
Gæringen kan foregå ved forskellige temperaturer. Høj temperatur giver en hurtig gæring, mens lav temperatur giver en langsommere proces. Gæringen stopper, når der ikke er mere sukker tilbage, og vinen er blevet tør. Man kan også stoppe gæringen ved at tilsætte svovl eller sænke temperaturen for at bevare noget sødme.
Lagring og modning
Mange rødvine lagres på egetræsfade, som tilfører aroma og ekstra tannin. Nye fade giver mere smag end gamle. Stil, kvalitet, pris og tradition spiller en rolle i beslutningen om, hvor længe vinen skal lagres på fad.
Malolaktisk gæring
Mens vinen ligger på fad, kan vinproducenten vælge at lade den gennemgå malolaktisk gæring. Denne proces, styret af en bestemt bakterie, forekommer naturligt og blødgør vinens smag. Næsten alle rødvine gennemgår malolaktisk gæring.
Aftapning og emballering af Rødvin
Når høsten er overstået, og vinen har gennemgået gærings- og lagringsprocesserne, er det tid til at tappe den på flasker eller andre emballager. Dette trin er afgørende for at bevare vinens kvalitet og sikre, at den når forbrugerne i perfekt stand.
Aftapning af rødvin
Efter høsten og den efterfølgende vinfremstilling skal vinen tappes på flasker. Vinproducenter kan vælge at stå for aftapningen selv, hvis de har det nødvendige udstyr, eller de kan benytte sig af eksterne aftapningsanlæg.
Flasker af mørkt glas
Rødvin sælges typisk i flasker af mørkt glas, som beskytter vinen mod lys og hjælper med at bevare dens kvalitet. Standardflasken indeholder 0,75 liter vin og er traditionelt lukket med en korkprop. Dog vinder alternative lukninger som skruelåg frem, da der er mangel på kork af høj kvalitet.
Større flasker og festlige formater
Udover den almindelige 0,75-liters flaske findes rødvin også i større formater. En magnumflaske indeholder 1,5 liter, mens en Nebuchadnezzar kan rumme op til 15 liter. Disse større flasker er ofte et festligt indslag ved særlige lejligheder.
Bag-in-Box: moderne og praktisk
En anden populær emballagetype er Bag-in-Box (BIB). Tidligere var denne type emballage forbundet med billigere vine, men i dag sælges også kvalitetsvine i BIB, som typisk rummer 3 liter vin. Kartonen indeholder en indvendig pose og en hane til tapning. Vinen i en BIB er godt beskyttet mod lys og iltning, og hvis man foretrækker det, kan vinen hældes på en karaffel for en mere elegant servering.
Fra vingård til verden
Efter aftapningen sendes vinen ud til markeder over hele verden. Importører, supermarkedskæder, vinforretninger og restauranter står klar til at tilbyde vinen til millioner af forbrugere, som kan nyde et glas rødvin.


De største rødvinslande
Rødvin produceres over hele verden, fra Nord- og Sydamerika til Australien, og fra Sydafrika til Europa, inklusiv Danmark. Nogle lande har dog længere og rigere traditioner for rødvinsproduktion end andre. Her er et kig på nogle af de største rødvinslande:
Italien
Italien er kendt for sin mangfoldighed af rødvine, fra de kraftige Barolo og Brunello til de lettere Chianti og Valpolicella. Landets forskellige regioner, som Toscana og Piemonte, bidrager med unikke smagsprofiler og druesorter.
Frankrig
Frankrig er hjemsted for nogle af verdens mest berømte rødvine, herunder Bordeaux, Bourgogne og Rhône. Hver region har sine egne karakteristiske druer og vinfremstillingstraditioner, hvilket gør fransk rødvin til en favorit blandt vinelskere.
Spanien
Spanien er kendt for sine fyldige og komplekse rødvine, især fra regioner som Rioja og Ribera del Duero. Tempranillo er den mest kendte druesort, men landet producerer også fremragende vine fra Garnacha og Monastrell.
USA
USA, især Californien, er en stor producent af rødvin. Napa Valley og Sonoma County er kendt for deres Cabernet Sauvignon og Pinot Noir, som ofte konkurrerer med de bedste europæiske vine.
Australien
Australien har opnået international anerkendelse for sine rødvine, især Shiraz fra Barossa Valley. Landet producerer også fremragende Cabernet Sauvignon og Merlot, som er kendt for deres frugtagtige og kraftige smagsprofiler.