Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
30 dages returret

Hvidvinens rejse: Fra drue til glas

Inden vi som forbrugere kan nyde et dejligt, køligt glas hvidvin til vores fisk og skaldyr, har druerne været på en lang og risikofyldt rejse. Hvis druerne overvinder alle forhindringer, vil hvidvinen bringe glæde i mange år fremover.

Hvidvin 1 (1)

Følg Druernes lange rejse: Fra vinstok til vinflaske

Et væld af processer og et komplekst samspil mellem druer, klima og teknikker finder sted, før du hælder vinen i glasset derhjemme. Alle disse faktorer påvirker den vin, du serverer.

Som vineksperter med mange års erfaring på vinmarkedet, har vi samlet grundlæggende informationer om hvidvin. Dette vil hjælpe dig med at forstå, tale om og vælge den rigtige hvidvin til din næste middag.

Hvad er hvidvin?

Hvidvin er i sin essens gæret frugtsaft. Man kunne næsten kalde det en naturlig proces, for hvis druerne får lov at ligge efter høsten, vil de automatisk begynde at gære og blive til vin uden menneskelig indblanding. Druerne er fyldt med sukker, og når skallerne sprækker, starter gærcellerne på skallen gæringsprocessen.

I praksis er produktionen af hvidvin dog langt mere kontrolleret. Moderne vinproduktion er en nøje styret og overvåget proces for at sikre høj kvalitet. Hver fase, fra høst til gæring og lagring, er designet til at frembringe de bedste smagsnuancer og aromaer i vinen.

Druernes vækstsæson: Fra vinterdvale til høst

På vinmarkerne starter rejsen for de grønne hvidvinsdruer, som er grundlaget for den vin, vi nyder. Efter høsten om efteråret på den nordlige halvkugle går vinplanterne i dvale.

Vinter: Forberedelse og beskæring

Henover vinteren ryddes markerne op, og opbindingssystemerne repareres. I februar, når dagene bliver længere, er det tid til at beskære vinplanterne. Denne måned er kendt som en 'arbejdsmåned', da beskæringen foregår ved håndkraft og kræver meget mandskab. Beskæringen skal være afsluttet inden foråret.

Forår: Løvspring og overvågning

Foråret markerer starten på en ny vækstsæson. Vinbønderne overvåger markerne dagligt for at beskytte mod svampesygdomme og skadedyr, især i fugtige og kolde perioder. Samtidig bekæmpes ukrudtet, som begynder at vokse igen.

Sommer: Vækst og beskyttelse

I løbet af foråret får vinplanterne masser af sol, og bladene på vinstokkene folder sig ud. Vejret kan være uforudsigeligt med både sol og hagl. Sidst i april stiger temperaturen, og det er vigtigt at undgå frost.

Planterne vokser hurtigt, og vinproducenterne binder stokkene op og reducerer antallet af skud for at fremme større og bedre drueklaser. I maj blomstrer vinplanterne, og frost kan skade blomsterne og reducere høsten.

Sommer: Arbejde og vejrudsigter

Sommeren er fyldt med arbejde. Vinplanterne vokser hurtigt, og ukrudtet skal holdes nede. Vejrudsigterne overvåges nøje, især for hagl, som kan ødelægge en hel vinmark på få minutter.

I juli fortsætter vinplanternes vækst, og de skal styres og balanceres for at opnå den bedste druekvalitet. Druerne har brug for masser af sol for at modne optimalt. Vinproducenterne arbejder intenst med at opbinde og beskære planterne.

Grøn høst og modning

Druerne begynder at få størrelse, og nogle druesorter kan give et stort udbytte, hvilket kan gå ud over kvaliteten. Derfor foretager nogle vinproducenter en 'grøn høst' for at begrænse høstudbyttet og opnå højere kvalitet.

Når man når august uden vejrskader, er man godt på vej. Men skadedyr og svampesygdomme kan stadig være en trussel. Hvis man undgår disse, er høsten lige om hjørnet.

Sådan forløber druernes vækstsæson

Så blev det endelig tid til høst

Vinhøsten markerer kulminationen på et års arbejde i vinmarkerne. På grund af klimaændringer høstes der tidligere og tidligere i Europas varmeste områder, men de primære høstmåneder er stadig september og oktober.

Vigtige beslutninger før høsten

Inden høsten begynder, skal vinproducenten træffe flere afgørende beslutninger:

  1. Hvornår skal de grønne druer høstes? Tidspunktet for høsten afhænger af druernes modenhed, især sukkerindholdet, som er afgørende for vinens kvalitet.

  2. Håndhøst eller maskinhøst? De fleste druer høstes i dag med maskiner, hvilket har både fordele og ulemper. Maskinhøst er hurtig og effektiv, især hvis vejrudsigten lover regn, og kan udføres om natten, når vejret er køligere. På svært tilgængelige marker er håndhøst nødvendigt, hvilket tillader en mere omhyggelig sortering.

  3. Sortering af druerne Efter høsten sorteres druerne, både hele klaser og enkelte bær, for at sikre, at kun de bedste druer bruges. Dette løfter vinens kvalitet betydeligt.

Gæringsprocessen

I hvidvinsproduktionen presses druerne, og mosten hældes på tanke, hvor gæringen sættes i gang. Ofte bruges smagsneutrale stål- eller betontanke, men nogle steder anvendes også træfade. Gæringen kan foregå ved forskellige temperaturer; høj temperatur giver en hurtig gæring, mens lav temperatur giver en langsommere proces.

Lagring og modning

Hvidvine kan også lagres på træfade, især Chardonnay. Hvor lang tid vinen lagres afhænger af stil, lovgivning, kvalitet, pris og tradition. Hvidvin lagres sjældent mere end 12 måneder.

Fra vingård til verden

Efter lagringen sendes vinen ud til markeder over hele verden. Importører, supermarkedskæder, vinforretninger og restauranter står klar til at tilbyde vinen til millioner af forbrugere, som kan nyde et skønt glas hvidvin.

Hvidvin 2

Vin med flere tusinde år på bagen

Vinens historie strækker sig over 6.000 år tilbage, hvor arkæologiske fund har dokumenteret vinproduktion i Armenien. I Europa viser historiske fund, at grækerne producerede vin omkring 4500 år før vores tidsregning. De gamle grækere var bevidste om vinens næringsværdi, og vin var en integreret del af deres daglige kost.

Efter Romerrigets fald blev vinproduktion en lokal affære, og vinen skulle drikkes hurtigt, da den hurtigt blev dårlig. I løbet af 1600- og 1700-tallet blev tætte træfade, glasflasker og korkpropper opfundet, hvilket revolutionerede vinopbevaringen.

I 1870'erne blev luftens indflydelse på vin undersøgt, hvilket førte til bedre lagringsmetoder. I de sidste 30-40 år er der sket markante fremskridt i vinproduktionen, både på marken og i vinkældrene, hvilket har forbedret kvaliteten af den vin, vi nyder i dag.

Kendte hvidvinsdruer

Vinverdenen er fyldt med forskellige druetyper. Her er en kort liste over de mest kendte hvidvinsdruer:

  • Chardonnay: En yderst populær hvidvinsdrue, let at dyrke og meget resistent. Den giver vin med smag af smør, honning, karamel, æble og pære.

  • Chenin Blanc: Dyrkes over hele verden, men de bedste resultater opnås i Loire. Den har en duft af æbler, abrikos, nødder og marcipan.

  • Gewürztraminer: Skaber flotte vine i Alsace og oversøiske lande som Chile og USA. Kendetegnet ved en meget aromatisk duft med nuancer af krydderier og blommer.

  • Grüner Veltliner: Østrigs drue, typisk frugtrig og tør med en dominans af hvid peber.

  • Pinot Gris/Pinot Grigio/Grauburgunder: De bedste resultater ses i Alsace og Norditalien. Den har en medium syre, en let citrusgul farve og en parfumeret duft af æbler, appelsinskal og honning.

  • Riesling: Kendt for sin store smagsmæssige spændvidde. Dyrkes overalt, men kendes bedst fra Tyskland og Alsace. Den har en duft af grønne æbler, kvæde og lime.

  • Sauvignon Blanc: Elegante og stilrene vine, bedst kendt fra Loire-dalen, Chile og New Zealand. Den har en duft af stikkelsbær, nyslået græs og lyse blomster.

  • Sémillon: Fundamentet i hvid Bordeaux og Sauternes’ hoveddrue. Den har en duft af honning, ristet brød, citrus og græs.

  • Viognier: Kendt fra Rhônedalen, kendetegnet ved en kraftig gul farve og en duft og smag af abrikoser, ferskner og blomster.
Hvidvin 4
Hvidvin 3

Hvidvin på grønne og klare flasker

Når hvidvinen skal tappes på flaske, vælger producenter ofte helt klare eller lyse, grønne flasker. Disse flasker indeholder typisk 0,75 liter vin og er ofte udstyret med skruelåg. I regioner som Alsace og dele af Tyskland anvendes flasker, der er karakteristiske for deres områder, hvilket afspejler lokale traditioner.

Moderne emballagetyper

En anden populær emballagetype er Bag-in-Box (BIB). Tidligere blev papkartoner forbundet med billig hvidvin, men i dag sælges også kvalitetsvine i Bag-in-Box, som typisk rummer 3 liter. Vinen opbevares i en pose inde i kartonen, og en hane bruges til at tappe vinen. Denne emballage beskytter vinen mod lys og iltning, hvilket hjælper med at bevare dens friskhed og smag.

Vin Kort

De største hvidvinslande

Hvidvin produceres over hele verden, fra Nord- og Sydamerika til Australien, og fra Sydafrika til Europa. Nogle af de største og mest kendte vinproducerende lande inkluderer Italien, Frankrig, Spanien, USA og Australien. Disse lande er kendt for deres rige traditioner og høje kvalitet af hvidvin.

I vores lande-guides kan du læse meget mere om de forskellige vinproducerende lande og deres unikke bidrag til vinverdenen.